Rapporten IDAs Klimasvar giver konkrete bud på, hvor vi skal investere og fokusere på transport- og energiområdet for at komme i mål med 2030-målsætningen og gå mod klimaneutralitet i 2050. Det kræver grønne investeringer for 500 mia. kroner over de næste 10 år, men det bliver modsvaret af de besparelser, der kommer på brændsler, nye grønne afgifter og jobskabelse.
»Vi har sat os i maskinrummet med Aalborg Universitet og set på de tekniske løsninger og regnet på, hvordan det er muligt at nå 70 procent, hvis vi foretager de rigtige valg, de rette investeringer og styrker forskning og udvikling. Derfor er vi stolte af, at vi nu kommer med det første samlede bud på, hvordan Danmark kan nå 2030-målsætningen,« siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Blandt de konkrete tiltag peger IDAs Klimasvar på, at vi udbygger yderligere med vindmøller både på land og til vands, så vi på vand går fra 2000 MW i 2020 til 6630 MW i 2030 og på land udbygger til mindst 4800 MW. Vores transport skal omlægges til mere el og grønne brændsler som elektrofuels; 20 pct. af lastbilsbrændslerne skal komme fra elektrofuels i 2030, 10 pct. for skibstransport og 2 pct. for indenrigsfly. Overskudsvarme fra industri og datacentre skal ind i fjernvarmesystemet, og så skal vi energieffektivisere vores bygningsmasse og industri med energibesparelser på 12 pct. og udvide vores fjernvarmeområder.
»Det er i de tværgående løsninger mellem besparelser, transport, el og varme, synergierne skal findes. Det er først, når den tunge transport kan køre på elektrofuels – der i øvrigt laves på vind – og overskudsvarmen fra produktionen kan bruges til at opvarme vores boliger, at vi er kommet helt i mål med de løsninger, der gør vores energiforbrug klimaneutralt på omkostningseffektiv vis. Eller når varmen kan kobles ud, når elforbruget peaker og kan tilføres ekstra energi, når elproduktionen kører for fuld vind. Eller når vi laver energibesparelser i bygningerne på en måde, så fjernvarmen bliver mere effektiv og bedre kan udnytte solvarme, geotermi og overskudsvarme fra industrien,« siger Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.
IDAs Klimasvar går længere end 2030 og understreger, at det er helt afgørende, at vi allerede nu forbereder Danmark på, hvordan vi kan reducere yderligere i årene efter 2030. Energi er altid en udgift og en investering, men de penge, vi bruger på forslagene i rapporten, kommer igen blandt andet i form af besparelser på brændsler. Rapporten peger også på, at en skatte- og afgiftsændring til fordel for det grønne er uomgængelig. Desuden har det i arbejdet med IDAs Klimasvar været essentielt, at de klimainvesteringer, vi laver, kaster grønne job af sig.
»Vi skal se på, hvilke teknologier, vi har særlige styrker indenfor, der underbygger industri og beskæftigelse i Danmark. Og det kræver, vi ser på kompetencer og arbejder på tværs af fagligheder. Især i disse krisetider er det essentielt at have for øje, at klimainitiativer bidrager til at skabe gode danske arbejdspladser, der sikrer vores velfærdssamfund – og det opfylder vi til fulde med IDAs Klimasvar,« siger Thomas Damkjær Petersen.
I dag er der installeret 4400MW vindmøllekapacitet på land. Er der et klogt hoved, der kan forklare, hvilken rolle de sidste 400MW på land har i forhold til 70% omstillingen? Det er en sær lille klat i sammenligning med de 4630MW, der skal udvides med på havet.
Du læser tallene som en vis herre læser biblen. Af den opstillede kapacitet på land er mere end halvdelen over 20 år gamle. Denne kapacitet må også forventes skulle opstilles de kommende 10 år, så samlet skal der på land opstilles minimum 2600 MW.
Har du ikke læst nyhederne Vagn. Ifølge en rapport udarbejdet af EMD International A/S, betalt af Energistyrelsen kan vindmøller snildt blive 50 år, hvis man passer dem ordenligt. På sidste side i rapporten står der:
“Der er således fra de mest erfarne aktører i Danmark i at drive ældre vindmøller en tro på at 50 års drift er realistisk, men at dette ikke er en øvre grænse. Elpriser kan, hvis de bliver meget lave, nedsætte levetiden. Vestas oplevede under de meget lave priser i 2015 at mange af deres service kunder seriøst overvejede at nedtage møller, men efter elprisen de seneste år er fordoblet, er disse overvejelser lagt på hylden.”
Men Vagn, Hvis du mener at el-prisen er på ned i en bølgedal, så er tiden måske bare ikke til, at man opstiller flere vindmøller på land.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/bilag_1_-_rapport_fra_emd_international_as.pdf