Medlemmer af COOP kan hver måned blive klogere på en forfærdeligt masse ting, når det nye SAMVIRKE er tilgængeligt i COOPs butikker… I dette års majudgave er der tillige et tillæg…
“Dit COOP” er et årsmagasin, der på forholdsvis overkommelig facon præsenterer læserne for alle de positive tiltag, andelsforeningen har sat i søerne i løbet af 2019…
Og ingen tvivl… Natur og klima fylder rigtigt meget, og COOPs medlemmer har været direkte inddraget i udarbejdelsen af organisationens grønne mål for 2025…
COOP ønsker på kort sigt at reducere brugen af plastik kraftigt, at blive CO2-positive fra 2030, at sælge mere økologi og i øvrigt at tilbyde det sikreste sortiment af dagligvarer… Hvad der ligger i det sidste, fremgår ikke helt klar, men hvis det betyder, at COOP dropper alt, der er fyldt med sprøjtegifte, så fint herfra…
Undrer mig faktisk over, at man i maj har valgt at udråbe 800 g konventionel oksefars til månedens kup samtidig med, at man vil satse massivt på økologi… Jeg lader billedet stå…
Dog… der sker rigtigt meget på den grønne front hos COOP, og der er emner nok at tage fat på… og på andre områder satses der stort… Jeg har tidligere her i FlaskePosten.nu omtalt COOP app’en, som jeg næsten konsekvent har brugt her under coronakrisen, og et andet spændende projekt handler om, at COOP har etableret COOP CROWDFUNDING , som gør det muligt for iværksættere med gode ideer til bedre fødevarer at samle penge ind fra interesserede over det ganske land… Det virker og er en god ide…
I selve SAMVIRKE finder du en artikel om, hvad der er ved at ske, når bier og blomster ikke kan finde hinanden… Svaret må du selv læse, men vi bliver også her klogere på de balancer, der får naturen til at hænge sammen…
I øvrigt: Ud over at være natur- og miljøseriøst så bliver NATURMØDET også underholdende… Det lover naturmødechef, Jesper Lauritsen, så vil du have glæde af løjerne, vær klar på fredag den 15. maj kl. 14 – se mere her: NATURMØDET
Foto: Elling
Økologi og kød er absolut ikke hinandens modsætninger. Du tænker måske på VEGANere, de fornægter alt med dyr, selv en stramlæderbuks på en køn pige, går ikke i de kredse….