Blandt blæstens sandkorn
Der kastes lange skygger
til havets dybe klang
i sandet sættes fodspor
til mågens hæse sang
på stranden sandkorn fyger
det mærkes på min kind
mens mine øjne lukkes
der åbnes for mit sind
På tur i vestenvinden
nu sindet stemmer i
det nynner ganske sagte
til blæstens melodi
man føler sig som havfugl
midt i naturens vold
hvor ofte tonen skifter
imellem dur og mol
Mod aften himlen rødmer
og snart den lyser sort
mens dagens mange fodspor
med solen skylles bort
igen med åbne øjne
en dværg mod himlens hvælv
jeg ser blandt blæstens sandkorn
en skygge af mig selv
Af forfatter og digter Poul Jansen i maj 2020.
