700 millioner sikrer fortsat drift hos Fjord Line

90 procent af Fjord Lines indtægter forsvandt da landegrænserne lukkede. Statens udgiftsstøtteordning, nye finansierings platforme og kraftige udgifts tiltag sikrer at selskabet kan videreføre sine ambitioner for de kommende år.

604
Foto: Arkiv.

– 2019 var et rekordår for os både i omsætning og resultat. At vi allerede nu har sikret driften gennem denne krise viser at ejere, banker, långivere og andre leverandører samt samarbejdspartnere har stor tro på vores forretningsmodel og vores ambitiøse mål for fremtiden.

Sådan lyder det fra Rickard Ternblom, CEO i Fjord Line i en pressemeddelelse.

Effekten af statens kontantstøtte, ejer kapital, afdragsudsættelser og renteakkumulering er beregnet til over 700 millioner i positiv kontantstrøm for 2020, og Fjord Line, der sejler mellem Norge og Hirtshals, forudser resten af året en begrænset rejseaktivitet på ruterne. Fjord Line betegner sig selv som en sæsonvirksomhed, som tjener deres penge i sommerhalvåret, og håber på at kunne få lov at åbne for sejlads igen i løbet af sommeren.

– Uanset vil vi komme igennem 2020 og være klar til et mere normalt år i 2021. Vi er nu på tryggere grund, siger Ternblom.

Direktør Rickard Ternblom hos Fjord Line. Foto: Arkiv.

Direktøren tilføjer, at der er mange elementer, som hænger sammen, når man går ind i en sådan refinansiering proces.

– Vi er en af de første store rejselivsvirksomheder i Norge, som har fuldført en sådan proces. Det er vi lidt stolte af. Det viser at tilliden til ejerne og selskabet er god, og det lover godt for vores videre planer, siger Ternblom.

Fjord Line har på grund af krisen mere end halveret udgifterne blandt andet i kraft af, at ansatte såvel som bestyrelsen og ledelsen har bidraget med frivillig lønnedgang.

– Denne krise er ikke over, og effekterne vil vare længe, men vi har nu fået den arbejdsro vi behøver for at se fremover, siger Rickard Ternblom i Fjord Line.

Fjord Line havde i 2019 1,5 millioner passagerer, en omsætning på 1 613 MNOK med et driftsresultat før afskrivning (EBITDA) på 425 MNOK.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments