Coronakrisen har sat sit præg på kvartalsregnskab fra Nordjyske Bank

Coronakrisen sætter et tydeligt aftryk på regnskabet for første kvartal i Nordjyske Bank. Banken forventer en væsentlig stigning i antallet af nedskrivninger i 2020, men Nordjysk Bank står robust og stærkt med hensyn til likviditet, kapital og en lav omkostningsprocent.

438
Nordjyske Banks stærke ledelsesteam i Hirtshals er afdelingsdirektør Jens Buje og souschef Thomas Møller Petersen. Foto: Arkiv.

Nordjyske Bank, der er en del af Ringkjøbing Landbobank, har i dag offentliggjort sit regnskab for 1. kvartal 2020. Regnskabet er væsentligt påvirket af den aktuelle coronakrise, som har ført til en nedjustering for hele året.

Bankens basisresultat før nedskrivninger på udlån stiger fra 325 millioner kroner i 1. kvartal 2019 til 343 millioner kroner i 1. kvartal 2020. Det samlede basisresultat efter nedskrivninger falder dog med 11 procent sammenlignet med sidste år til 268 millioner kroner. Det skyldes en tredobling af nedskrivninger på udlån, der i kvartalet beløber sig til -75 millioner kroner. Hertil kommer et negativt beholdningsresultat på 70 millioner kroner, som medfører et fald på 40 procent i resultat før skat til 194 millioner kroner:

– Vi glæder os over et stigende basisresultat før nedskrivninger, som viser en fortsat sund udvikling i banken. Desværre må vi notere os en markant stigning i nedskrivninger samt et fald i værdipapirer m.v. som følge af krisen, og det giver os en bundlinje, der er betydeligt dårligere end samme kvartal sidste år. Det vidner om dybden af krisen, forklarer bankdirektør Claus Andersen.

Bankdirektør Claus Andersen. Foto: Arkiv.

Banken har oprettet en coronabuffer på ikke mindre end 200 millioner kroner. Det sker i forventning om et stigende antal nedskrivninger på et niveau, der svarer til finanskrisens værste år:

– Nordjyske Bank har en mangeårig tradition for at stå last og brast med regionens virksomheder. Det vil vi også gøre denne gang, og det er årsagen til, at vi afsætter et meget stort beløb til tab, konstaterer Claus Andersen videre.

Bankens samlede forventninger til årets resultat er som følge heraf nedjusteret til et basisresultat i intervallet 900-1.100 millioner kroner og et resultat før skat i intervallet 800-1.100 millioner kroner:

– Vi går ind i krisen med et meget stærkt og robust afsæt. Vores fusion med Ringkjøbing Landbobank har nu efterhånden snart to år på bagen, og vi står stærkt med hensyn til likviditet, kapital og omkostningsprocent. Samtidig kan vi også glæde os over, at vi har en meget tilfredsstillende kundetilgang og en stigning i udlån på ikke mindre end seks procent, siger han.

Lokalt samfundssind

Nordjyske Bank har gennem krisen lagt alle kræfter i at støtte op om kunderne i den svære tid. Blandt andet har bankens mange erhvervsrådgivere haft tæt kontakt til størstedelen af kundeporteføljen for blandt andet at rådgive om hjælpepakker og løsning af likviditetsudfordringer. Herudover har banken tilbudt privatkunder gebyrfri bevilling af henstand med ydelser på lån:

– Bankerne er blevet udskammet under krisen for ikke at stille op, når der er modvind, men det er altså ikke et billede jeg kan genkende hos os. Vi har forsøgt at imødekomme kundernes forventninger og ønsker på bedst mulig vis, siger Claus Andersen og fortsætter:

– Udover en tæt kontakt til kunderne har vi for at støtte op om vores leverandører, foreningslivet og lokalsamfundene besluttet at betale regninger før forfald, og de foreninger, som banken sponsorerer, kan anmode os om at få fremrykket betalingen af aftalte sponsorater.

Nordjyske Bank har desuden forhøjet sit markedsføringsbudget og indrykket helsidesannoncer i lokale dagblade og ugeaviser for at støtte om op de lokale medier.

Fortsat organisk vækststrategi

Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har i 1. kvartal 2020 opdateret sin strategi under overskriften Én bank. Strategien indebærer, at Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank i højere grad skal arbejde ud fra en fælles organisk vækststrategi, der baserer sig på de stærke rådgivningskoncepter, som banken er kendt for, samt en mere handlekraftig organisation:

– Med den nye strategi sætter vi kunderne endnu mere i centrum. Vi har de seneste år opbygget en særdeles stærk og unik kompetencemæssig platform, og det skal fremadrettet komme den enkelte kunde til endnu større gavn, siger Claus Andersen og fortsætter:

– Opdateringen af strategien giver os også mulighed for at skabe en mere sammenhængende strategi, som kan forankres i hele vores bank. Dermed lader vi alle medarbejdere få ejerskab til vores fælles retning og rejse i kommende år. Det er nu, at vi for alvor skal vise vores værd. En stærk bank er nu engang bedst, når samfundet er i modvind, og derfor forventer vi at kunne fortsætte væksten og tilgangen af nye kunder også i den kommende tid.

Fakta om kvartalsregnskabet

Regnskab 1. kvartal 2020 (mio. kroner)1. kvt.
2020
1. kvt.
2019
2019201820172016
Basisindtjening i alt5415262.1162.0011.9171.861
Samlede udgifter og afskrivninger198201805866845815
Basisresultat før nedskrivninger på udlån3433251.3111.1351.0721.046
Nedskrivninger på udlån m.v.-75-25-100-43-70-211
Basisresultat2683001.2111.0921.002835
Beholdningsresultat m.v.-702649778478
Særlige omkostninger44152172222
Resultat før skat1943221.2459521.064891
Link til tidligere artikel

Nordjyske Bank opdaterer strategien og gennemfører organisatoriske ændringer

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments