Pulle Hansen klarer nu negle og vipper i Bindslev

Pulle alias Pia Hansen har startet egen klinik for negle og vipper i Bindslev.

1865

Den 10. februar i år startede Pia Hansen sin lille virksomhed Pulles vipper og negle på Stensbækvej 7 i Bindslev.

– Jeg er 36 år, har 3 børn og gift med samme mand, som jeg har været sammen med i 17 år, fortæller Pulle Hansen, som selv siger, at ikke ret mange kender hende som Pia.

– På grund af min sygdom, som er knogleskørhed, måtte jeg i 2014 omskole mig og finde nye arbejdsmuligheder, idet jeg før var i plejesektoren, tilføjer Pulle Hansen

Hun måtte derfor gå helt andre veje, så hun fik en praktikplads hos Helles fod og hud pleje i Bindslev, hvor hun fik øjnene op for at lave negle. Det gav hende en ro, at den menneskelige kontakt var tilstede. En af hendes spidskompetencer og rigtig gode kvaliteter er nemlig nok, at hun kan snakke med alle mennesker og er god til at lytte.

– Det var starten på mit eventyr. Jeg har sidenhen fået uddannelse og flere kurser i min bagage. På grund af mange operationer og en skulderprotese har jeg valgt at starte eget firma, da det passer bedre ind i min hverdag, at jeg selv kan bestemme og få de pauser, jeg har brug for på grund af min sygdom, forklarer Pulle Hansen.

– Jeg elsker min lille klinik og mine faste, dejlige kunder, som gladeligt kører fra både Skagen og Ålborg for at at få enten fine vipper eller negle, slutter hun med et lunt smil.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Inga Løkke
4 år siden

Hej har du en pris liste kunne godt køre ud til dig har du åbnet hilsen Inga