Her har jeg gået et helt liv og troet, at udtrykket var sådan en Dirch Passer undersættelse… Det er det ikke… Uanset sprog så handler det om, at det bedste kommer til sidst… Happy End eller lignende…
Dette sidste billede i min virtuelle Påskeudstilling er absolut ikke godt.. sådan i traditionel fotografisk forstand… men det har heller aldring været meningen…
Billedet har været definerende for mit tema: PÅ KANTEN…
Hvornår har vi endnu langt igen inden kanten.. Hvornår er vi lige på… og ikke mindst hvornår går vi ud over… over stregen… ud over det tilladelige… ud over det acceptable…
Billedet blev til i protest over nogle sommerhusejeres selvtægt… Det indrømmer jeg…og i den kontext kunne det i dag fremstå som en slags skamstøtte over menneskelig tåbelighed og desperation, men jeg kunne godt mærke, at jeg allerede samme dag, blev lidt blød i knæene, da jeg i februar 2018 lavede en artikel til FlaskePosten om hændelsen…
Indtil nu er status vist, at der er dømt ganske pæne bøder ud til personer, der har været involveret i ulovlig kystsikring, og at disse domme er anket, så sagen må gå sin gang..
Selvtægt er ikke og skal ikke være et fænomen, vi bliver vant til i Danmark, men en problematik kan være så mudret, at de involverede parter ikke føler sig hjulpet af den aktuelle lovgivning, og hvad gør man så…? Resignerer eller…?
Billedets titel er inspireret af Jørgens Leths bog: Et hus er mere end en ting – her beskrives bla, hvordan Leths hus på Haiti smuldrer omkring ham under et altødelæggende jordskælv, og Leth beskriver smukt og inderligt, hvad huset og tabet af det, gør ved ham…
I Lønstrup er det naturkræfter på en anden måde, ja.. men fornemmelsen af og tilhørsforholdet til et hus og dets betydning for de familier, der er knyttet til det, kan være identiske – Haiti efter et jordskælv eller Lønstrup uden for zonen med hård kystsikring…
Det har en konsekvens at gå over kanten, gå over stregen… Der må være en grænse, men omvendt påhviler det det omkringliggende fællesskab at stille med klare svar på, hvad der forventes i området… WHO’S NEXT…?
Billedet giver mening på en væg et sted, hvor man til dagligt arbejder med at finde balancer mellem mennesker og natur, og det er trykt på Hahnemühle Cèzanne Canvas hos Horizon Lab i Hjørring og sat på ramme hos billedindrammer John Krog Jensen, Hjørring
Målene er 51×75 for billedet på canvas * Flot fototryk fås i 27×40 * Og hvad skal det koste? Det bliver ikke nemt at få nogen til at give noget for det.. Jeg håber at få lejlighed til at vise det frem senere på året.. Det har hele tiden været meningen med det…
Torben Elling skulle have hængt 14 af sine billeder op i selskab med en række professionelle kunstnere. Det skulle være sket på Den gamle Station i Hirtshals, hvor der hvert år i påsken præsenteres kunst for forårskåde gæster. Han har nu i stedet fået glæde af frembringelserne i sit eget galleri, og han har tænkt sig at præsentere hele samlingen for alle, der har lyst til at kigge med også her på FlaskePosten.nu. Han startede med 19 billeder. De 14 blev der gjort lidt mere ud af til udstillingen, men I får historierne til dem alle her… løbende… Det skal jo fordeles over en del karantænedage… Fælles tema PÅ KANTEN…