Moleminken…

Den tamme ræv på molen er død, men til gengæld har vi fået en nysgerrig mink.

1564
Mink på havnen i Hirtshals. Foto (arkiv): Preben Andersen.

Rævens triste død blev begrædt af utrolig mange, men vi kan nu i stedet glæde os ved synet af en særdeles nysgerrig mink.

Strengt taget er mink på havnen ikke et nyt fænomen, idet de løsslupne farmdyr længe har huseret rundt omkring på molerne.

Minken er egentlig et dyr i mårfamilien under rovdyrene. Mårfamilien er oven i købet den mest talrige familie under rovdyrordenen.

Foto: Preben Andersen.

Familien indeholder 65 arter fordelt på 25 slægter i 6 underfamilier. Af andre dyr i familien kan nævnes brud, ilder, odder og grævling.

Den oprindelige mink er mørkebrun til sort, men efterkommere fra undslupne farmmink får på meget få generationer deres naturlige farver tilbage.

Minkens iltre natur ihukommet skal man nok næppe regne med, at denne bliver helt så omgængelig som den afdøde ræv.

Formentlig lever den lige nu rigtig godt af tabte tobis på kajkanten. Derfor er der heller ingen grund til at forsøge sig med håndfodring.

Læs meget mere om rovdyret her: Mink


Link til tidligere artikel

Ræven er fundet død…

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments