Storken er en Höjbenet og langhalset Fugl med et lige, spidst Næb. Den kommer kun til os for at yngle og det kaldes derfor for en Ynglingsrejse, medens dens Rejse til Ægypten er for Næringens Skyld og man kalder den derfor en Næringsrejse …De leve af Smaadyr (f. Ex Snoge og Fröer), som de opsöge i Enger og Moser. Man ser den derfor ofte gaa i Moserne og knæbre … Farven er hvid (den hvide Stork) eller sort (den sorte Stork).”
Idag er storken desværre en langt sjældnere sommergæst end i ovenstående skildring. Skildringen stammer fra et stilehæfte som tilhørte en skoleelev, Ib Christensen, i 1878, da han var 11 år gammel og gik i 5. klasse. Stilen fik forøvrigt karakteren g.
At storken forekom i stort tal i ”gamle dage” fremgår også tydeligt af følgende beskrivelse af tiden omkr. 1870:
“Vi fulgte med Øjnene Storkene, naar de kom sejlende med stillestaaende Vinger … eller naar de i August holdt Flyveøvelser med Ungerne inden Afrejsen – saa kunde de i Flokke blive ved i Timevis at flyve i Rundkreds, rundt og rundt i Karrusel for at styrke Ungernes Vinger… Jeg ser endnu for mig den spankulere omkring paa Mark og Eng eller staa gan-ske stille paa ét ben med tilbagebøjet Hals og det røde Næb hvilende paa Brystet”.
Siden er det, som bekendt, gået jævnt tilbage med antallet af storke på ”ynglingsrejse”, både på landsplan og lokalt. Der har således ingen ynglende storke været i Hjørring siden 1971. Man forsøgte i 1988 at lokke den sjældne gæst til byen ved at stille en attraktiv rede til rådighed – fiks og færdigbygget på taget af Museumsgade 2. Men hidtil har ingen af de ”højbenede” væsener desværre udvist interesse for hverken reden eller byen.
Beskrivelsen af storkene og deres flyveøvelser stammer fra Carl Firrings erindringer om sine barndoms- og ungdomsår i Hjørring 1864-1883.
Kilde: Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum.
Link til tidligere artikel
