Hverdagens helte…

I denne lille artikelserie bringer vi under coronakrisen en række små portrætter af ansatte hos SPAR og Slagter Winther på Margrethevej i Hirtshals, som er nogle af de hverdagens coronahelte, der knokler med at holde gang i Danmark

2864
Foto: Fotografen Hirtshals.

Chanette Østergaard er født i Hjørring Sogn og bor i dag i Åbyen øst for Hirtshals.

– Jeg er gift med Ole Østergaard, som er VVS-mand ved et lokalt firma. Vi har to unge mennesker på 20 og 23 år, fortæller Chanette Østergaard.

– Vores datter er stadig hjemmeboende og har sabbattid. Vores søn har bosat sig i byen og arbejder som kølemontør for et lokalt firma, uddyber den første af hverdagens helte fra SPAR.

– Jeg blev ansat i SPAR i december 2018 som souschef, og det der tiltaler mig ved SPAR er, at vi har en god stemning og jargon blandt kolleger såvel unge som gamle, hvormed jeg bare mener de rutinerede og faglærte. Man har meget frihed under ansvar til at afprøve tingene og med hensyn til til nye ideer og tiltag, uddyber Chanette Østergaard.

Hun synes især, at de får mange gode grin og oplevelser hver eneste dag i SPAR. Både blandt deres søde kunder og ansatte. Især er det altid sjovt, når deres købmand René Ejstrup Larsen skal prøve at lege handyman.

– Det ender som regel med, at vi damer må tage over, slutter med et grin Chanette Østergaard.


Hverdagens helte kunne være sygeplejersker, læger eller chauffører, som bringer varer ind i og ud af landet, men det kunne også være hende eller ham, som har handlet ind for dig. I denne serie har vi imidlertid fået mulighed for at lære de ansatte lidt nærmere at kende hos SPAR på Margrethevej i Hirtshals. Deres indsats er nemlig også et hatteløft værd under coronakrisen!

 

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
ole
4 år siden

en helt er vel en der er med til at rede noget eller nogen
den så kaldte helt fra magrethevej i Hirtshals kan man vel bare kalde reklame og portræt af hende selv og hendes familie samt købmand rene Ejstrup larsen
hvis man vil gøre noget ang: corona krisen skulle man hellere reklamere om hvordan evt kunne lukke samfundet mere ned i hverdagen og standset corona smitten så vi alle hurtigt kan komme ud f corona krisen og dermed rede arbejdsplaser og liv
(for se på den måde kan man være en helt)

ole
4 år siden
Reply to  Niels Skipper

Niels Skipper jeg må åbenbart havde misforstået ordet efterlad en kommentar som i skriver