Dagligvarebutikker kan holde åbent to ekstra dage i påsken

Regeringen lægger op til ekstra indkøbsdage i påsken, så overfyldte dagligvarebutikker kan undgåes.

323

For at minimere risici for smitte med coronavirus lægger den socialdemokratiske regering op til, at man dispenserer fra lukkeloven i påsken.

Det vil give de handlende to ekstra dage at foretage deres indkøb i en tid, hvor mange folk på samme sted er en yderst dårlig idé.

Derfor lægger regeringen nu op til at dispensere for lukkeloven midlertidigt, så hele dagligvarehandlen, uanset omsætning, kan holde åbent skærtorsdag og 1. påskedag fra klokken 10-17. Normalt skal de større butikker holde lukket.

– Medarbejderne og dagligvarehandlen har allerede taget et stort ansvar i at mindske smittespredningen og holde hjulene i gang, så alle danskere fortsat kan få mad på bordet. Det vil jeg gerne sige stort tak for. Det arbejde skal vi fortsætte, og derfor vil regeringen nu give mulighed for, at hele dagligvarehandlen kan holde åbent to ekstra dage i påsken. Det giver os alle større mulighed til at handle på forskellige tidspunkter, og det giver kortere køer og mindre smitteeksponering. Samtidig vil jeg gerne opfordre til, at der tages hensyn til det i forvejen høje arbejdspres i butikkerne, når vagterne i påske skal planlægges, siger erhvervsminister Simon Kollerup og fortsætter:

– Det her er kun midlertidigt, og lukkeloven gælder stadig fremover. Jeg vil gerne opfordre danskerne til at bruge deres sunde fornuft, når de handler. Hold afstand, overvej en ekstra gang om den liter mælk kan vente til dagen efter. Og giv kassemedarbejderen et ekstra smil med på vejen og husk at holde afstand, så medarbejderne føler sig trygge.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Ove Isager Thomsen
4 år siden

De skal ikke de må holde åbent 2 dage