– Vi ønsker, at give vores private leverandører og samarbejdspartnere en hjælpende hånd i forhold til deres kassebeholdning. Konsekvenserne af Coronavirus rammer vores erhvervsliv hårdt, og det er et fælles ansvar, at vi hjælper hinanden under disse særlige omstændigheder, siger borgmester Arne Boelt (S).
Det betyder i praksis, at regningerne bliver betalt samme dag, som de bliver bogført fremfor med de normale og gældende betalingsfrister. Disse betalinger vil blive gennemført af økonomimedarbejdere, der i øjeblikket arbejder hjemmefra. Beslutningen om at fremskynde alle betalinger er truffet af et enigt Økonomiudvalg.