I FORBIFARTEN: Fuldmåne over Lønstrup Café Bio og DANMARKsfilmen…

I 1935 blev Danmark udsat for Poul Henningens – PHs – Danmarksfilm, hvilket medførte en del ballade dengang… mandag aften blev den restaurerede film vist i Lønstrup Café Bio…

107
Foto: Torben Elling.

Og aftenen bød på en flot kombination af bio og fuldmåne… ikke til at stå for, så værsgo…

Under fuldmånens skær gøres der klar til at modtage aftenens gæster…

Hvad filmen angår, så havde den lokket adskillige vendelboer ud af hullerne, og det var min fornemmelse, at de fleste fandt, at det var en god fornemmelse… en god oplevelse på trods af den halvdårlige kvalitet både på lyd- og billedsiden…

Først en lille advarsel..og en sjov iagttagelse… i starten af 60’erne var de xisterende filmkopier allerede så slidte, at rekonstruktionen blev vanskelig… og det på trods af, at filmen ikke faldt i god jord, da den udkom…

Datidens forargelse over filmen er der intet tilbage af… til gengæld tilbagestår en fin lille dokumentarfilm med stemninger fra Danmark i starten af 30’erne… samt en platform til en eventuel diskussion af, hvad der skal til at forarge os i 2020.. for forarges bliver vi jo stadig…

I dag skal der mere end jazzmusik og en landmand i bar overkrop til at forarge… og tak for det, da…

Her kan du se mere om forårets program i Lønstrup Café Bio

I øvrigt kan du som voksen se film i Lønstrup for 65 kr. Du kan nøjes med en halvtredser, hvis du melder dig i den forening, der driver biografen…

En lille kulturel perle på kanten til det store blå…

Foto: Elling

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments