Normalt er det jo de unge, der skal leve op til de mere rutinerede spilleres indsats og resultater.
Op til kampen lørdag mod Brøndby var der en del spekulationer om, hvorledes Fortuna, der topper i rækken, kunne klare sig mod nummer to Brøndby.
Første halvleg var en helt igennem fodboldmæssig oplevelse. Med flydende, sikkert og kreativt spil brillerede Fortuna-pigerne og trængte Brøndby totalt i defensiven. Det var ikke til at se, at det var to tophold, som mødtes. Der var klasseforskel med Fortuna på 1.klasse.
Anden halvleg blev knap så spændende, med Fortuna bevare overblikket og roen, så der var på intet tidspunkt tvivl om, hvor sejrene skulle placeres. Det var kun et spørgsmål om, hvor stor den skulle være.
72 minutter inde i kampen scorede Julia Amby Kristensen til 5-0. Og så lykkedes det for Brøndby at klare et trøstemål til kampens 5-1-resultat.
I lørdagens kamp viste Fortunas unge vej, og levede op til de anerkendende ord, som klubbens formand, Birgit Christensen fremførte i sin beretning torsdag aften.
Fortuna er en klub, hvor de unge går i front!