Af Peter Duetoft
Medlem af Hjørring Byråd
Socialdemokratiet
Nettet flyder over med konspirationsteorier om coronavirus. Samtidig kritiserer nogle de offentlige tiltag, der er taget. Det er hysteri og et politisk ønske om “at vise handlekraft”, hedder det.
En af baggrundene for kritikken er, at man på en gang kalder den nye virus svagere end almindelig influenza og samtidig farligere. Det forvirrer – men er faktisk logisk.
Her er et tænkt eksempel – blot for at illustrere situationen:
En virus A breder sig, men “inddæmmes” pga vaccine til 10.000 mennesker. Den har en dødelighed på 0.7% – altså dør 70 mennesker.
En anden virus B breder sig hurtigt – og da den er ny, er der ingen medicinske bremseklodser. Den rammer derfor 100.000 mennesker. Den har en dødelighed på 0.3% – altså dør der 300 mennesker.
“Heraf ses let”, at A er farligere for de, der bliver ramte (0.7 mod 0,3) mens B er farligst for samfundet på grund af spredningen ( 100.000 i stedet for 10.000).
Den “stærke” koster 70 livet – den “svage” 300.
UNDSKYLD denne “Ole Bole” lignende beskrivelse. Det er ikke for at tale ned til nogen. Jeg er bare træt af alle de påstande om, at det er et fif for at vise politisk handlekraft og at alle tiltag er ubegrundede og taget i panik.
Faktisk kan den mindst dødelige virus godt koste flest menneskeliv.
godt forklaret
Det er jo slet ikke det der er problemet.. Eller.. Der er jo mange der undrer sig og med forskellige baggrunde. Men kigger du forløbet samt alle udmeldingerne om lige fra antal smittede, hvor stor dødeligheden estimeres til at være (alt lige fra lidt under 2 % til over 10%), hvilke tiltag der gøres og ikke mindst IKKE gøres osv osv giver det hos undertegnede, og så prøver at sammenholde de mange modsteidende elementer giver det klart et indtryk af, at myndighederne enten reelt ikke ved eksakt hvad de har med at gøre her eæler også vil de ikle fortælle h ad de ved. Og blander man så de indlysende gigantiske økonomiske interesser ind i problematikken, så BLIR det ekstremt “mudret” og giver helt naturligt anledning til mere eller mindre godt begrundede konspirationsteorier…. Eller teori og teori… Ingen bed jo som sagt helt hvad der er op og ned ;-). Dit eksempel et fint og indlysende formentlig, for de der ikke vidste det i forvejen, men er jo så ekstremt forsimplet i den her sammenhæng, så jeg synes ikke rigtig den giver nogen som helst mening i sagen…