Mona Petersen er bestyrelsesmedlem i Autismeforeningens Kreds Nordjylland. Hun tog fornylig og ringede til biografdirektør Benny Bruun for at høre, om de kunne arrangere noget med en sær forestilling for familier med autisme i MovieHouse Hjørring.
Det ville han meget gerne, og de blev hurtigt enige om, at Call Of The Wild kunne være en perfekt film i MovieHouse. Filmen starter den 15. marts kl. 11:00 i sal 3, hvor der er 81 pladser med borde stole og lamper. Billetter kan hentes fra kl. 10:15, hvor Mona Petersen fra Autismeforeningen står klar i MovieHouse. Det er en film for hele familien.
– Vi får vores egen sal, hvor vi har mulighed for at justere på lys og lyd, hvis der skulle være brug for det. Som udgangspunkt vil det dog være som en ganske almindelig forestilling, bortset fra, at forestillingen kun er for mennesker, som har autisme inde på livet, fortæller Mona Petersen.
Info om filmen:
Vi følger den godmodige hund Buck, hvis rolige tilværelse drastisk forandres da han rykkes fra Californien til Alaskas vilde natur under guldfeberen i 1890érne.
Som det nyeste medlem af et hold slædehunde møder Buck, John Thornton (i skikkelse af Harrison Ford).
Sammen drager de ud på et farefuldt eventur, hvor Buck finder sin plads i verden og en ven for livet. The Call of the Wild er et storslået eventur for hele familien
Hvis du er medlem af autismeforeningen er prisen kr. 40,00 pr. person. Da Autismeforeningen støtter arrangementet, kan du ikke bruge dit ledsagerkort denne dag.
Hvis du ikke er medlem af foreningen, er prisen kr. 84 pr. person
Tilmelding skal ske på hjemmesiden. Når du har fået bekræftelse af autismeforeningen, kan du være sikker på, at der er en billet til dig/jer.