Byforum inviterer til borgermøde om Stoltzes Plads i Hirtshals

Byforum tager initiativ til åbent borgermøde vedrørende Hjørring Kommunes planer om fremtidig anvendelse af Stoltzes Plads på Doggerbanke 1 – 3.

818
Bykoordinator John Kongerslev fra Byforum Hirtshals. Foto: Arkiv.

Byforum ønsker en bred dialog og meningstilkendegivelse fra byens beboere og erhvervsdrivende m.fl. om holdninger til den udsendte Lokalplan for Stoltzes Plads – en plan som åbner mulighed for at etablere dagligvarebutikker i området. Lokalplanen er i offentlig høring i 8 uger.

Byforum fungerer som en art borgerforening, der prioriterer sin virksomhed og indsats for udvikling af lokalmiljøet og bosætningen i byen. Og i tråd med dette, finder Byforums bestyrelse, at det er vigtigt, at lokalmiljøets generelle holdning til denne markante ændring i bymidteafgrænsningen bliver debatteret og kommer tydeligt frem i offentligheden.

Borgermødet afholdes tirsdag den 24. marts kl. 19 i Multihallen på Nordsøen. Mere om arrangementets program bekendtgøres senere i dagspressen og alle er naturligvis velkomne.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments