Gensyn med PH’s Danmarksfilm i Lønstrup Café Bio

Lønstrup Café Bio viser mandag den 9. marts 2020 kl. 19.30 den sidste af sæsonens fire filmklassikere, dokumantarfilmen Danmark fra 1935, som er instrueret af Poul Henningsen.

62

Den 29. april 1935 havde PH’s dokumentar- og propagandafilm Danmark premiere både i København og på Verdensudstillingen i Bruxelles.

Filmen blev produceret i årene 1933-35 og var bestilt af Udenrigsministeriet. Filmen vakte megen forargelse og vrede, fordi den udfordrede den danske nationale selvforståelse, specielt i de borgerlige kredse.

Filmkameraet gennemstrejfer Danmark fra nord til syd og fra øst til vest. Arkitektur, landskaber, folkeliv, dyreliv, industri, håndværk, landbrug, skibsfart og fritidsbeskæftigelser er indføjet i et harmonisk hele, der giver tilskueren et afrundet billede af Danmark i dag.

Efter premieren vakte filmen harme og blev heftigt kritiseret for sin hverdagsprægede og uimponerede form. Med kameraet gennestrejfer Poul Henningsen Danmark og associerer – ikke uden humor og varme – fra det ene billede til det andet i en mosaik om livet i Danmark i 1930’erne.

Læs mere her: Lønstrup Café Bio

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments