”Ein Heiligenschein entsteht, wenn sich schmutzige Gedanken im Kreis rasend schnell bewegen”
Ja, undskyld mit franske.. En god kollega med tyske rødder postede dette forleden, og på sæt og vis faldt det godt ind i tonen i STORMENE, som med humor får lagt en befriende distance til begivenheder i Danmark af en karakter, der er så nedslående og forfærdelige, at man ikke kan bære at tænke på det midt i al den åbenlyse forløjethed…
Glem alt om bombninger i Syrien, hungersnød i Yemen og alverdens plager for en stund og forestil dig en belejret dansk hovedstad, hvor øvrigheden foreslog de fattige at spise deres egne børn for at overleve… jeg lader billedet stå et øjeblik…
Hykleri af værste skuffe – knep, drik og æd i fastetiden, hvis du har råd til at betale aflad til bygningen af Peterskirken i Rom – eller bliv fordømt til evigt ophold i skærsilden…
Ikke så sært at den nye måde at være kristen på lynhurtigt appellerede til både høj og lav… ved troen alene skal du være frelst, og de fattige sparer lidt af det, de ikke havde, de rige overtager kirkens opsparede midler og kan udtænke nye xpansive planer… Troede du, at et lands religion har noget med tro at gøre, så må du tro om…
Har det noget med STORMENE at gøre..? Er vi ikke lokket i teatret i den tro, at vi skal have den lokalhistoriske fortælling om den umulige, men kompromisløse kærlighed mellem to mennesker…? Beklager… Nok er historien bygget op om en helt særlig romance, men det væsentlige og det der står tilbage historisk, politisk er – business as usual…og vi får det serveret forrygende flot som politisk satire, når den er bedst.. Prøv at tjekke Jonathan Spangs TÆT PÅ SANDHEDEN fra 20/2-20 på DR-TV..Ca 12 minutter inde i programmet præsenterer han et helt års danske begivenheder (inkl. en lille historieforfalskning) på ca. 10 minutter, så ved du, hvad jeg mener…
Især første halvleg byder på en hæsblæsende og veltimet afvikling af flere års begivenheder, der førte frem til, at alle danskere med en underskrift på en forordning i 1536 fra den ene dag til den anden gik fra at være katolikker og til at være lutheranere…
Efter pausen faldt tempoet lidt, men det var også ganske tunge og dystre temaer, der blev slået an her… Borgerkrig, nedbrændte herregårde, ufrivillige abort, husarrest, fornuftsægteskaber, fængslinger og trusler om henrettelse…
Ender det lykkeligt for Elisabeth og Stygge? Du må i teatret for selv at se og høre, men med lidt hjælp fra en venlig Deus ex machina i form af en behjertet kongelig embedsmand og hensynet til den danske udenrigshandel, så ender vi der, hvor nye muligheder åbner sig for dramaets to forelskede par… for ja..der er to…
Om scenen og kulissen er blot at konstatere, at hele det mægtige apparatur spillede lige så let og elegant som skuespillerne og i fint samspil… Skift i tid og sted flettedes flot og næsten umærkeligt… Vi var der bare, på Voergaard, i biskoppens seng, på Asdals beskyttende ringborg…
Kulissens åbne ringform tillader på trods af det utilnærmelige ydre, at vi lukkes indenfor til overværelse af de mest intime stunder… Her indenfor murene kan man være tryg… Tror vi.. som bekendt klarede selv de tykkeste mure og de bredeste voldgrave ikke at give beskyttelse på sigt… ganske som vi kender nutidens tryghedsskabende græsekontrol og svinehegn…
Jeg har været på en lang, men meget givende rejse, siden jeg midt i januar gik løs på Maria Hellebergs over 700 sider store bog fra reformationstidens Danmark, og kulminationen på den lærerige proces kom så forleden, hvor det blev min tur til at opleve dramatiseringen af Hellebergs bog… Jeg har været spændt på, om det hellebergske univers ville kunne transformeres ned til et to timers teaterstykke… Og nu kan jeg konstatere, at det så ikke lykkedes… Tre timer med pause skulle der til, og jeg nød hvert minut…
Og hvorfor ikke fem hatteløft? Vi fik heldigvis ingen fornøjelse af, hvordan mænd lugtede i middelalderen. Vi fik ikke krudtrøg i øjnene fra revolutionen. Vi smagte ikke datidens vin eller mad, eller fornemmede råd, lort og bræk i indesluttede byer, og jeg fik ingen frække berøringer under forestillingen, så mine to resterende sanser skulle sikre en lydefri oplevelse.. Visuelt manglede der ikke noget, og lyden… samtalerne lå styrkemæssigt flot på et niveau, hvor man faktisk var nødt til at lytte for at høre… det meste af tiden.. i anden halvleg var der enkelte steder, hvor dialogen forsvandt.. Det er en hårfin grænse, som lige bør justeres lidt.
Du vil ærgre dig, hvis du ikke når at få billetter… Der spilles til og med 28. marts.. Info her: Vendsyssel Teater
