Ministerbesøg udløser nye protester fra fiskerne i Nordjylland

Fiskeriminister Mogens Jensens besøg hos borgmestrene fra de Nordjyske kommuner i Frederikshavn på mandag den 2. marts, har fået fiskerne op på barrikaderne igen, med flag og banner samt slagråb, at møde ministeren når han når Rådhuset i Frederikshavn kl. ca. 08.30 og giver fingeren til Kameraovervågningen på de danske fiskefartøjer.

394
Foto (arkiv): TV2 Nord.

Mandag den 2. marts 2020 kommer fiskeriminister Mogens Jensen forbi de nordlige havnebyer Frederikshavn og Strandby.

Her er der aftalt møde med den socialdemokratiske borgmester Birgit S. Hansen, samt fem øvrige borgmestre i den Nordjyske Fiskerikommunes Netværk, om blandt andet kameraovervågning på de danske fangstfartøjer.

Derefter går turen til Strandby Havn, hvor han skal mødes med formanden for Strandby Fiskeriforening Claus Hjørne Pedersen, samt andre repræsentanter for fiskeriet. Her er det overordnede tema udfordringer og muligheder for dansk fiskeri. Men selvfølgelig også det altoverskyggende problem med elektronisk moniteringsfiskeri, hvor der skal benyttes kameraovervågning af fiskefartøjer i primært Kattegat.

Socialdemokraten Birgit S. Hansen, der også er formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk siger:

– Fiskeriet er et meget vigtigt erhverv i Nordjylland. Omtrent halvdelen af al dansk fiskeri udgår herfra. Og vi har heldigvis mange fiskeforarbejdningsvirksomheder i vores landsdel. Derfor glæder det os, at ministeren besøger os, så vi kan få en dialog igang. Også om dét der berører fiskerne, når Danmark som det første land i Europa indføre elektronisk monitorering, kamera-overvågning af fiskefartøjer. Overvågning der skal installeres på fiskefartøjerne gradvist indtil udgangen af 2021.

Kravet, om den af fiskerne så forhadte kameraovervågning, blev en realitet under forhandlingen af 2020-fiskekvoterne i EU i december måned sidste år. Her var formålet ifølge fiskeriminister Mogens Jensen, at beskytte blandt andet torskebestanden i de danske farvande. Men overvågningskravet er blev mødt af vrede fiskere, der istedet tolker det som et tegn på mistillid og en mistænkeliggørelse af erhvervet.

Så fiskerne opruster og er klar når ministerbilen mandag morgen den 2. marts 2020 parkerer foran rådhuset i Frederikshavn kl. 08.30 og igen senere ved Fiskeriforeningens kontor i Strandby.

Kilde: FiskerForum.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments