Musik Under Trappen har fået besked på at koncerten med WAfande på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, lørdag den 7. marts 2020 desværre bliver aflyst.
”Det er vi som arrangører utrolig kede af. Wafande har fået tilbudt en TV- optræden samme aften, og han er i god ret til at kunne aflyse iflg. en passus i kontrakten. Det er en normal passus generelt i musikkontrakter, men heldigvis er det meget sjældent, at den bliver taget i brug. Det er desværre sket denne gang, og Musik Under Trappen beklager det mange gange, men der er desværre ikke noget vi kan gøre,” fortæller formand for Musik Under Trappen, Rasmus Jespersen.
Billetkøberne har fået besked personligt pr. mail, og de har mulighed for at ombytte billetten til koncerten med AURA på Nordsøen Oceanarium den 25. april, eller få billetterne refunderet.
”Det er desværre arrangørers lod, at en TV optræden pludselig kan ændre på en allerede planlagt koncert, men vi håber selvfølgelig på, at dem som har købt billet til WAfande, i stedet vil takke ja til tilbuddet om ombytning til AURA- billetter. Sidst hun var i Hirtshals leverede hun en fantastisk koncert,” slutter Rasmus Jespersen.