Selvom der natten igennem er blevet saltet på de nordjyske veje, er der sket et færdselsuheld på de glatte vejbaner tirsdag morgen.
Lidt over seks modtog Nordjyllands Politi besked om, at en person har mistet herredømmet over sin bil. Bilen er væltet rundt på taget og havnet i grøften, hvor føreren selv er kravlet ud og har kontaktet politiet.
Det er endnu for tidligt at sige, om vedkommende er kommet til skade. Der er dog tilkaldt en ambulance.
Der er fortsat slud i Vendsyssel og politiet råder derfor til, at man kører forsigtigt. Ifølge Vejdirektoratet er vejene i Vendsyssel og Vesthimmerland glatte i øjeblikket. Her fremgår det også, at der fortsat saltes på vejene i hele Nordjylland.
Kilde: TV2 Nord.