Efter generalforsamlingen mandag aften består bestyrelsen i Venstre for Hirtshals & Omegn af formand Lars Høgh samt medlemmerne Hanne Eliasen, Hanne Stefansen, Allan Kynn Jensen, Judith Høgh, Jørgen Christensen og Gitte Rams, mens Maibrit Nielsen mangler på billedet.
– På generalforsamlingen havde foreningens medlemmer en god debat om det arbejde vælgerforeningen gør i forbindelse med valg, arrangementer og medlemsfremme. Søren Smalbro kom med et indlæg om, hvorfor han ønsker at stille op som Venstres borgmesterkandidat i Hjørring Kommune, noterer formand Lars Høgh.
– Jørgen Christensen fortalte om kommunens aktuelle udfordringer og om Venstres arbejde i og udenfor byrådet. Så vi gik alle oplyste og klogere hjem, end da vi kom – og det er jo aldrig nogen skade til. Det lønner sig ofte at være aktiv i lokalpolitik, synes vi, tilføjede den lokale formand for Venstre.