Politibil er lørdag aften kørt galt på motorvejen syd for Hjørring

En politipatrulje fra Nordjylland Politi kørte lørdag aften ved 21-tiden galt på motorvej E39 syd for Hjørring. Bilen endte på taget og de to i bilen er kørt til Regionshospitalet i Hjørring lettere tilskadekomne.

7183
Foto: Per Frank Paulsen.

Det var efter alt at dømme dårlige vejrforhold på strækningen, der gjorde, at politipatruljen kørte galt.

Helt lokalt på strækningen over et par kilometer mellem Vrå og Hjørring Syd i nordgående retning er vejen spejlglat på grund af voldsom hagl.

Ifølge TV2 Nords reporter på stedet er patruljevognen endt på taget yderst i højre vognbane, og der blev sendt adskillige redningskøretøjer til stedet.

Foto: Per Frank Paulsen.

På Twitter advarer Nordjyllands Politi netop om den glatte veje og opfordrer bilister til at køre forsigtigt.

Overfor Ekstra Bladet oplyser politiet, at en kvindelig betjent er bragt på sygehuset med smerter i nakken.

Kilde: TV2 Nord.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Johnny woller
4 år siden

Lær at køre efter forholdene ligesom andre bilister

Svend Rasmussen
4 år siden

Så kan de måske lære at køre efter forholdene.