Den sidste modstandsmand

Niels Peter York fortæller i fem fængslende afsnit historien om sin farfar, som er den lokale modstandsmand Knud Christensen.

596
Modstandsmanden Knud Christensen, Hirtshals, fyldte 94 år den 3. maj 2019. Foto: Henrik Hansen.

Knud Christensen var modstandsmand under Anden Verdenskrig. Den historie har han såmænd selv fortalt her på den lokale netavis. Knud Christensen har desuden givet lov til, at hans historie fortælles af barnebarnet Niels Peter York.

– Vi har brugt mange, mange måneder på interviews, og det har været en fornøjelse. Derfor udkommer der i dag en podcastserie på fem afsnit på DR, og jeg håber, at I vil lytte med, lyder det fra barnebarnet Niels Peter York.

– Min farfar var en af de få, der havde modet og viljen til at tage kampen op mod nazisterne, selvom han var så ung. Han er en af dem, vi alle skylder tak, og han er en af de sidste, der kan fortælle historien om at være modstandsmand.

– Der skal lyde tak til produktionsselskabet Filt og alle folk derinde. Derudover skal der lyde tak til Buster Kristensen og Frits Galberg. Også til min mor og min stedfar for kost og logi, mens jeg optog

– Og slutteligt den største tak til min farfar, slutter Niels Peter York.

Podcasten bliver sendt på DR P1 fra på mandag kl. 13.30 og de følgende fire mandage.

Hør ellers podcasten her: Den sidste modstandmand


Link til tidligere artikler om samme emne: Knud Christensen

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments