Grete Nielsen og Poul Nimand havde i forbindelse med Ostemandens 1 års fødselsdag onsdag inviteret til osteløb op og ned ad Nørregade i Hirtshals.
Deltagerne skulle i to løb med hver tre deltagere rulle ostene ned og op ad Nørregade. Vinderne fra de to løb var så videre i finalen, der blev vundet suverænt af Ronni Andersen.
Hirtshals Handel & Erhvervs formand Dorthe Schaltz deltog på afbud i løbet, men hun endte med at måtte bære osten tilbage op mod målstregen i Nørregade.
– Det havde jo heller ikke set fair ud, hvis jeg som formand for de handlende var løbet med sejren, lød det efterfølgende med et glimt i øjet fra Dorthe Schaltz.
Osteløbet blev mildest talt noget af et tilløbsstykke, som med garanti bliver en fast tradition hos den populære butik, hvor der i dagens anledning var kaffe og kage indenfor.
Vores ostemand er fuld af gode påhit 🙂
Rigtig sjovt arrangement ?????