Der stod godt nok meget vand både på cykelstien og ved siden af den, da jeg drog på fotosafari i Vester Tversted. Det var lige før, at gummistøvler ikke var nok, men jeg nåede broen over Uggerby Å.
Havet havde efter weekendens storm taget endnu et stykke af stranden. Det var desuden heller ikke kun mennesker, som nød en tur på stranden i solskinnet ved Vester Tversted. Her i blandt en solslikkende sæl. Pælene i vandet ved udløbet er et fantastisk motiv, især når jeg eksperimenterer med næsten 7 minutter eksponeringstid.
Til sidst møde jeg en naturelskende cyklist, men det er en anden historie.
Foto: Jens Kranen Photography.