Af Claus Mørkbak Højrup
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Arne Boelt har i dag erklæret i pressen, at han ikke genopstiller, hvis det fremlagte forslag til udligningsreformen ikke ændres.
Derfor har vi i Venstre fløjet vores politiske ordfører, Sophie Løhde, til Hjørring, så vi kan få styr på, hvordan vi kan fastholde det fremlagte forslag og sikre, at Arne ikke genopstiller.
Vi har samtidigt fyret både Henrik Jørgensen og Søren Steen Smalbro som mulige spidskandidater til kommunalvalget i 2021. Vi opstiller Sophie Løhde i stedet.
Nej, det er selvfølgelig noget pjat. Udligning er ret usexet politik, men har stor indvirkning på vores evne til at servicere borgerne i Hjørring Kommune. Vi har derfor i Venstre afholdt et møde med kommunens økonomidirektør omkring det fremlagte forslag til udligning og dets indvirkning på Hjørring Kommunes økonomi. Vi inviterede samtidigt Karsten Styrbæk Lauritzen og Sophie til at deltage, da vi har behov for at vores kommunale perspektiv bliver bragt med til Christiansborg.
Vi kan selvfølgelig stadig drive kommune selvom forslaget til udligning bliver en realitet, men omvendt er det også barske løjer med de udfordringer vi står overfor. Mest på grund af demografien.
Lad være med at spørge til tallene. Jeg har dem, men de ændrer sig dag for dag lige nu, så det giver ingen mening at debattere dem, før lovforslaget er på plads.
Hvad er det for en udtalelse, at komme med, det er da under lavmål, du burde skamme dig
Hvilken udtalelse? Der er flere i indlægget (som forøvrigt er kopieret fra FB).
At sikre jer at Arne ikke stiller op, men i har måske en pose penge med, men jeg tvivler
Jeg synes lige, at du skal læse HELE indlægget. Især den del, som siger (og jeg citerer): “Nej, det er selvfølgelig noget pjat.”
Det er jo et spørgsmål om, hvordan man læser det, men det er da så typisk for venstre, at skrive sådan, for i er jo ih så dygtige
Tak for informationen, for os der er bare nørder i politik er det ofte svært at finde ud af fakta. Jo Sophie ville da pynte i udsendelserne fra byrådsmøderne- og hun er dygtig.
Måske, hvis der bliver et blåt flertal i byrådet- lav en Mette Frederiksen få udskiftet nogle af embedsmændene, og få efter- og uddannet flere ansatte. God arbejdslyst
Det var noget af en omgang gylle du der lukkede , ud håber ikke der er vandløb i nærheden
.Det ville være dejligt om samtlige partier i byrådet bakke op om borgmesteren kamp for at opnå et godt resultat, som trods alt må være godt for samtlige partier.
Så send du Sofie og Carsten hjem til folketinget og lad dem medvirke til at få lavet en retfærdigt udligning