En blæsende dag i Hirtshals

Jens Kranen tog mandag sin sædvanlige havnerunde i Hirtshals.

441

Vandet stod højt mandag og kiggede af og til også op over kajkanten i Hirtshals Havn. Især ved rederiet kontorbygning hos Isafold.

Ved vestmolen var der gratis skumbad for dem, som måtte fristes. Længere henne ved Husmoderstranden lå havskummet i et tykt lag. Trappen, hvor man om sommeren kan nyde en is, mens man nyder de smukke solnedgange, var ligeledes godt pakket ind i skum.
På Leret bød der sig et helt fantastisk syn til. Solen var godt på vejen ned, idet den oplyste og gennemlyste skyerne.

Af gode grunde gik jeg ikke en tur ned at trappen ved Bunkermuseet Hirtshals, som jeg ellers gerne gør. Bølgerne rullede ind på stranden med stor kraft, og ofte var de nederste trin af trappen dækket af vand. Mens jeg stod ved trappen, kunne jeg følge Smyril Lines Hvitanes kæmpe sig gennem bølgerne. Den har sat kurs mod Tórshavn. Søsterskibet Eystnes, som nok havde taget en ordentlig gyngetur, nærmede sig Hirtshals.

Inde i havnen ventede der en ordentlig haglbyge, men den var heldigvis hurtigt trukket forbi. Det var nok ikke så nemt at få den gamle dame bugseret ind gennem indsejlingen i dag, men det lykkedes af få Eystnes sikkert i havn, hvor landcrewet stod klar til at losse skibet.

Blæsende solnedgang i Hirtshals

Gepostet von Jens Kranen Photography am Montag, 10. Februar 2020

I skrivende stund har Eystnes allerede rundet Grenen og har nu kurs mod St. Petersburg, Russia.

Foto: Jens Kranen Photography.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments