
Havgus
Gusen bryder havets rytme
roligt lægger den sig ned
som en dyne over dagen
ligger tågens dunkelhed
mågen skriger i det fjerne
dybe råb fra havets bund
ensomhedens tågebanker
bliver vakt i samme stund
Som en kampesten på stranden
står man tavs og tågegrå
dagens vilde tanker bremses
længsler drømme går i stå
som en dyne ligger gusen
som en dyne føles jeg
tungsinds indestængte latter
har så svært at finde vej
Men når gusen atter letter
til et fløjt fra solens mund
ensomhedens tågebanker
vandrer bort på et sekund
vilde tanker atter flyver
søger mågens hæse råb
og fra havets mørke dybder
stiger længsler drømme håb
Af forfatter og digter Poul Jansen, februar 2020.
