Personpåkørsel standser togtrafikken ved Sindal

En person er blevet ramt af et tog ved Sindal Station. Vedkommende har mistet det ene ben.

5029
Foto: Per Frank Paulsen.

Togtrafikken står stille ved Sindal Station, efter en person er blevet påkørt ved perronen.

Vedkommende har mistet sit venstre ben ved påkørslen. Det fortæller Jess Falberg, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

– Togtrafikken er standset i øjeblikket. Hvor længe, det kommer til at tage, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger Jess Falberg lørdag omkring klokken 17.30.

Havarikommissionen er tilkaldt til stedet.

– Hvis bare der skal ryddes op, åbner vi op i løbet af kort tid, siger vagtchefen.

Togtrafikken kan følges via Trafikservice, der opdaterer løbende. 

Følgende tur for Rute 75 er delvis udgået: Skagen St. (16:42) – Aalborg St. (18:42). Turen er udgået fra Frederikshavn St. (17:19) til Hjørring St. (17:56).

Følgende tur for Rute 75 er delvis udgået: Aalborg St. (17:14) – Frederikshavn St. (18:26). Turen er udgået fra Hjørring St. (17:49) til Frederikshavn St. (18:26).

Opdateres…

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments