Syvende hjemmebanesejr i streg til Vendsyssel Håndbold

Vendsyssel Håndbold scorede 28 mål i kampens sidste 47 minuttter, da topholdet i kvindernes 1. division søndag eftermiddag besejrede Hadsten Håndbold med 31-24, skriver Kanal Frederikshavn.

78
Foto: Arkiv.

Det var Vendsyssels syvende sejr i syv hjemmekampe i denne sæson, det vil sige, at holdet er ubesejret i DRINX Arena i Syvsten. Vendsyssel har ikke tabt på hjemmebane siden 19. januar 2019.

Dagens kamp begyndte ellers usikkert for Vendsyssel, der var bagud med 3-5 efter 13 minutter til et toptændt Hadsten-hold. Gæsterne mandsopdækkede Christinna Pedersen, og det varede et stykke tid, før hjemmeholdet fandt de rigtige modtræk til denne taktik. Det handlede om større tålmodighed og involvering af fløjene.

Vendsyssel vs Hadsten

Hjemmekamp den 2 februar 2020

Gepostet von Vendsyssel Håndbold am Sonntag, 2. Februar 2020

Syv scoringer fra fløjspillerne vendte kampen, så Vendsyssel Håndbold gik til pause med en føring på 15-11. I anden halvleg var der ingen tvivl om udfaldet. 31-24 lød hjemmeholdets sejrscifre efter en stille og rolig dag på kontoret.

SÅDAN sejr hjemme over Hadsten31-24 ender kampen ✌️Gi lige holdet et kæmpe LIKE for dette og tak for opbakningen.

Gepostet von Vendsyssel Håndbold am Sonntag, 2. Februar 2020

Ida Andersen blev fortjent kåret til Kampens Spiller hos Vendsyssel. Hun scorede syv fine mål fra fløjen. Også højre fløj, Henriette Hansen, gjorde det fint, ligesom Anna Veng igen viste, at Vendsyssel har en stærk andenmålmand.

Vendsyssel må undvære Pernille Brandenborg de kommende uger. Hun blev kørt ned af en taxa, da hun cyklede til morgentræning i Aalborg. Hånden er ikke brækket, men den er dog pakket ind i gips.

Med sejren er Vendsyssel fortsat to point foran Ringkøbing. På søndag 9. februar får topholdet besøg af Bjerringbro, som ligger på fjerdepladsen.

Vendsyssels målscorere:

Ida Andersen 7
Christina Pedersen 6
Henriette Hansen 5
Nadja Lærke Jensen 5
Cecilie Termansen 3
Sofie Sletskov 2
Mette Bejder 2
Marlene Holm 1

Kilde: Kanal Frederikshavn og Vendsyssel Håndbold.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments