Positiv respons på Erhverv Hjørrings Nytårskur 2020 på Nordsøen Oceanarium

Forventningerne blev indfriet og et stort flertal vil komme igen næste år, forlyder det hos Hjørring ErhvervsCenter.

161

Deltagerne var generelt meget tilfredse med deltagelse i Erhverv Hjørrings Nytårskur 2020 den 16. januar på Nordsøen i Hirtshals. Det fremgår af den efterfølgende evaluering.

På spørgsmålet ”I hvor høj grad fik du indfriet dine forventninger til Nytårskuren 2020?” svarer 85 pct. ”I høj grad” og 13 pct. ”I nogen grad”. Desuden giver 80 pct. af svarerne udtryk for, at de vil deltage i nytårskuren næste år, og 19 pct. svarer, at de måske vil deltage.

Nordsøen som ramme om arrangementet blev bedømt som ”Tilfredstillende/Meget tilfredsstillende” af 99 pct. af svarerne.

Nytårskurens hovedindslag var professor Svend Brinkmanns oplæg. Det blev bedømt som ”Meget tilfredsstillende” af 66 pct., mens 29 pct. fandt det ”Tilfredstillende”.

Muligheden for networking er en væsentlig del af nytårskuren. Det anvendte speeddating-koncept blev bedømt som ”Meget tilfredsstillende” af 26 pct., mens 52 pct. fandt konceptet ”Tilfredsstillende”.

Evalueringen gav også mulighed for kvalitative kommentarer og forslag. Mange af svarene handlede netop om networking og mulighederne for at gøre denne del af nytårskuren endnu mere værdiskabende for deltagerne.

Kilde: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments