Uffe Kjeldgaard Truelsen har med egne ord nydt hvert et øjeblik, siden han 26 år gammel startede på Horne Efterskole.
– Nu er jeg blevet 36, jeg er blevet klogere, og jeg er helt sikker på, at jeg ikke engang ved halvdelen af alt det, jeg skal nå at lære i mit liv, fastslår Uffe Truelsen.
– Jeg har kun brugt 9 år af hele mit liv udenfor efterskoleboblen, og jeg er faktisk lidt usikker på, hvordan jeg får det udenfor det fantastiske fællesskab, som jeg har oplevet som efterskolebarn, efterskoleelev og efterskoleansat, uddyber Uffe Truelsen.
Fra på mandag er han selvstændig og bare sig selv på skansen, når børnene er afleveret. En ny hverdag med et hjemmekontor, der endnu ikke er indrettet, men heldigvis en fyldt ordrebog.