Kejser håber på gennembrud

Den nordjyske rockgruppe Kejser Larsen Band arbejder lige nu på deres andet album. Vendsyssel-bandet håber, det kan blive deres gennembrud.

201

I et lydstudie på en landbrugsejendom mellem Sindal og Bindslev er Kejser Larsen Band i denne tid ved at lægge sidste hånd på bandets andet album.

Et album, de håber, kan hjælpe dem frem på den danske musikscene. Der er endnu ikke sat dato på udgivelsen, men sikkert er det, at der kommer ti nye danske numre på vinyl.

– Det betyder noget for os ikke bare at udgive digitalt. Ved at udgive på en vinylplade, så får vi muligheden for, at vores musik har mulighed for at blive spillet på nogle gode anlæg. De ti sange vi har lavet, de fortjener et liv på et ordentlig anlæg. Så derfor er vi nødt til at gå den vej, siger forsanger i Kejser Larsen Band, Christoffer Kejser Larsen, til TV2 Nord.

Lyt til Kejser Larsen Bands ‘Alt andet lige’ som de vandt Årets Mest Populære Dansktop Sang 2017 med:

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments