Torsdag eftermiddag havde 20 elever fra 8. og 9. årgang sagt ja til at hjælpe skoledistriktsleder Lars Brøndum Leed og grafisk facilitator Jakob Storm.
Eleverne fik som bundet opgave at sætte ord og tegninger på, hvad de forstår ved de tre ord VIDEN, VISIONER og VIRKELYST. Deres input skal nemlig bruges til at lave en forenklet version af værdigrundlaget i Sindal Skolecenter.
Tidligere har et skarpt hoved i skolebestyrelsen på forhånd bemærket det tankevækkende i de tre begrebers fælles forstavelse, som er et stærkt VI. Det stedord udtrykke nemlig præcist fællesskabet som central præmis i Sindal Skolecenter.
Selv om flere af eleverne startede med at sige, at de ikke kunne tegne, så synes tovholderne nu nok, at de kan være stolte af, hvad de fik produceret på de to timer.
Senere på foråret bliver det fremlagt for skolebestyrelsen i det store Sindal Skoledistrikt, der også omfatter skolerne i Bindslev og Lendum.