Af Martabolette Stecher
Vil du med på ferie til Hometown Hirtshals, hvor der er højt til himlen og hvor tiden står stille…
REJSE: Vi gør det alle sammen. Drømmer os til fjerne egne i verden, når vi tænker på, hvad vi skal lave, når vi skal holde ferie. Når vi har fri, vil vi nemlig gerne opleve noget udover det sædvanlige og det, som vi kender. Vi vil beriges, inspireres og fyldes op. For mig er min barndomsby Hirtshals på kanten af Atlanterhavet en oase og den hemmelige by, som mit hjerte banker for, når jeg holder ferie med mine børn. Hirtshals kan nemlig noget ganske særligt, som jeg ikke har fundet ret mange steder i verden.
Hirtshals er netop blevet 100 år, men den er endnu ikke blevet formet som så mange andre byer langs vestkystens skarpe linje. Du kan gå alene på stranden og hilse på mågerne, finde rav på stranden og lytte til kutterne, når de er på vej ind med fisk. Du kan hilse på tyskere, der år efter år vender tilbage til Hotel Fyrklit, campingpladsen eller Vandrehjemmet, fordi byen og egnen har fundet bo i deres hjerter. Du kan møde kendte og ukendte mennesker fra alle egne i Danmark, der møder dig med åbne arme og varme snakke.
SMAG DUFTEN AF SALTVAND OG MÆRK VINDEN I HÅRET
Hirtshals tilbyder oceaner af muligheder for at være i et med naturen og bare være. Tid til hinanden. Tid til at være sig selv. Tid til fordybelse og stilhed. Tid til at tankerne kan få frit løb og tid til, at du glemmer dig selv og bare er. Det er sådan, jeg har det med Hirtshals. Og det samme gælder alle dem, jeg kender, der er flyttet fra området. Vi vender tilbage med længsel i hjertet og i sjælen for at lade os fylde med duften af saltvand, vind i håret og røde kinder efter en dag i klitterne og på stranden. Og det er uanset, om det er vinter, sommer, forår eller efterår. Alle årstider kan noget særligt. For det handler ikke om at stikke af til oplevelser, der kan slå tiden ihjel. Det handler om at slippe tiden, nyde øjeblikket og blive en del af noget autentisk, hvor der er højt til himlen – og hvor folk kommer hinanden ved, fordi sådan har det altid været.
AT FÅ TING TIL AT SKE UD FRA DET, DER ER
I Hirtshals har folk været afhængige af fiskeriet og af hinanden. Ingen kom nogen vegne, hvis ikke de kunne hjælpe hinanden og var en del af et samfund, hvor man stod hinanden bi, når det gjaldt. Jeg kan huske som barn, at jeg stod ved Husmoderstranden og kiggede ud af havet i et voldsomt stormvejr sammen med mange andre fra byen, fordi redningsbåden var sejlet ud for at redde en kutter, der var i havsnød. Det er naturens barskhed, der har sat sine spor som dybe fuger ind i ansigterne på dem, der bor her. De er nemlig gjort af et særligt stof. De er vant til modvind. Og de har været nødt til selv at finde på, hvad de skulle, fordi der ikke var nogen, der kom og tog dem i hånden og viste dem, hvilken vej de kunne gå. De fandt vejen og den viste sig, mens de gik den. Det kan du stadig fornemme, når du besøger Hirtshals. Du kommer ind i en tidslomme, hvor tiden står stille, og hvor alting i princippet kan ske. Og for dig, hvis du giver slip og tillader dig selv at overgive dig til naturens storhed, der spejler sig i Vesterhavets luner.
TAG MED TIL BYEN VED ATLANTERHAVETS KANT
Jeg vil gerne invitere dig til Hirtshals på ferie næste gang, du skal afsted enten alene, men din familie eller bare med din partner eller kæreste. Der er et overflødighedshorn af muligheder for at overnatte i byen og området. Det afhænger mere af, hvad du har lyst til – og hvilken økonomi, du råder over. Hvis du gerne vil bo midt i klitten med blikket vendt mod vest, kan du bo på Hotel Fyrklit, i et af de mange sommerhuse i Rajen og nær Tornby, for slet ikke at tale om det nye B&B, der er blevet skabt i rammerne af det gamle vandrehjem. Der er også Hotel Hirtshals midt i byen, hvor min oldemor Dorthea Espersen gik ned og talte med fiskerne og byens bedre borgerskab som enke og Danmarks første fiskeeksportør. Her kunne hun møde maleren Lars Nielsen, som de fleste i Hirtshals på et tidspunkt er blevet malet af. Han malede også et af min mor og min far, da de var børn – og der hænger fortsat mange af hans fine tegninger i kroens stuer. Mange private har også åbnet deres hjem med udlejning af værelser, ligesom du kan finde flere andre hoteller, for slet ikke at tale om campingpladsen, der ligger på leret lige der, hvor der i gamle dage var et mørtelværk med skøjtebane om vinteren. Det husker min far og min mor, da de var børn. Der var også én lygtepæl derude med et skilt på: Den sidste slukker og lukker.
Vil du opleve noget usædvanligt, så tag med mig til Hirtshals og se, hvordan nye horisonter åbner sig for, at du bliver beriget af naturens storhed og glædes over blot at være til.
Glæder mig til at høre fra dig – og nyd de skønne fotos fra min barndomsby, der beriger ethvert menneske.
Så fin en beskrivelse om vores by ??