Martha i Lønstrup Café Bio

Lønstrup Café Bio viser mandag den 20. januar kl. 19.30 den anden af sæsonens fire filmklassikere, komedien Martha fra 1967, som er instrueret af Erik Balling.

270

Martha er en hylende skæg komedie for hele familien. Den handler om en pragtfuld, gammel, rusten skude og dens skøre besætning. Martha sejler for et græsk rederi og er næsten blevet glemt på hovedkontoret i København.

Den mere eller mindre excentriske besætning nyder tilværelsen og tager tingene med ro. Kreativ bogføring får rederiet i Danmark til at tro, at skibet giver overskud. Men så pludselig en dag får rederen selv brug for at sejle med “hende”, og så begynder løjerne.

Skibsrederen ankommer selv sammen med sin datter og sin sekretær. En norsk konkurrent er ved at løbe med en olie-kontrakt. Mandskabet må tage sig sammen for at snyde nordmanden og nå en bestemt havn på tre dage ved at sejle gennem et farligt stræde.

Læs mere og bestil billetter her: Lønstrup Café Bio

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments