Lokale Jasmin er nu videre til finalen ved DM i Skills 2020

Lokale Jasmin Obenheimer Mørch Jensen har som tidligere omtalt i forvejen en 1. plads ved Nordjysk Mesterskab For Tjenerelever i 2019, men er fredag gået videre til finalen lørdag ved DM i Skills 2020.

1019

Anden dag til DM i Skills er nu overstået, hvilket oven i købet har givet en plads i finalen lørdag til den unge Jasmin Obenheimer Mørch Jensen, som er fra Tårs og til daglig arbejder på Bryghuset Vendia i Hjørring.

Jasmin kan kunsten at servere elegant og gøre det behageligt for gæsterne, hvilket hun nu demonstrerer ved DM i Skills.

– Vi er kæmpe stolte! Først Nordjysk Mesterskab og nu en plads i finalen ved DM i Skills. Det er vildt, så langt hun er nået så tidligt i sin uddannelse. Hun har flair for faget. Hendes mål for denne konkurrence er nået allerede med en finaleplads, men vi krydser alle igen fingre for en placering i top 3, lyder det fra forældrene Ninett Obenheimer Mørch og Tim Jensen, som med spænding følger konkurrencen i Bella Center fra hjemmet i Tårs.

Link til tidligere artikel

Lokale Jasmin til DM i Skills 2020

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments