Blandt de nye tiltag kan som nævnt fremhæves, at der er blevet fjernet en bås længst henne mod udgangen til Nørregade. Denne del af kroen var der, hvor scenen stod, når der blev arrangeret livemusik. Livemusikken vil stadig blive arrangeret på Færgekroen, men nu har musikerne noget mere scene at boltre sig på. Bordene i førnævnte båse kan nemlig flyttes, hvilket gør scenen mere end dobbelt så stor.
Desuden er der blevet opstillet et køleskab med glaslåge, så folk nu kan få mere indblik i, hvad der gemmer sig af gode drikkevarer, og det er ikke kun de kendte mærker som Tuborg og Carlsberg, der serveres. Udenlandske mærker som den mørke øl Guinness og den irske cream-ale Kilkenny gemmer sig også i denne kølemontre.
Færgekroen er således ved at være klar til forårets snarlige koncerter med lokale No Good og som allerede nævnt Tue West samt Corrupt.