Kritikken af biologerne skærpes af fiskerne

Niels Kristian Nielsen fra Hirtshals Fiskeriforening støttes nu direkte af chefbiolog hos Danmarks Fiskeriforening.

12
Foto: Arkiv.

Chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening Michael Andersen er særdeles krads i sin kritik af rådgivningen fra biologerne, når det gælder torskebestanden i Østersøen, skriver 5. juni FiskeriTidende.

– De præsenterer det som en eksakt videnskab, og det skal de lade være med, siger Michael Andersen ifølge FiskeriTidende. Dog her som nævnt særligt med henvisning til, hvordan biologerne kommer frem til, hvor stor bestanden af torsk er i for eksempel den vestlige Østersø.

Dermed kommer Michael Andersens skarpe kritik imidlertid til meget direkte at støtte den, der under et valgmøde 14. maj blev fremført af Niller alias Niels Kristian Nielsen, der som bekendt er formand for Hirtshals Fiskeriforening. Hans kritik blev fremført på Den Gamle Station under valgkampen til EU.

– Nu vil jeg gerne have nogle korte svar, indledte Niller dengang sit oplæg, hvorefter han stillede politikerne en håndfuld meget konkrete spørgsmål. Blandt andet ville han vide, om de var villige til at arbejde for at få fiskernes egne data med i vurderingerne, når politikken fremover skal fastlægges.

Hidtil har fiskernes data nemlig stort set været afvist blandt biologerne, når de skulle rådgive politikerne herhjemme og i EU. Dog skal det tilføjes, at både socialdemokraten Ole Christensen og Jens Rohde fra Venstre dengang var lydhøre overfor de nordjyske fiskeres problemer.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
10 år siden

Kritikken handler blandt andet om torsk.