Fiskeriministerens kameraovervågning kan blive overhalet af nye retningslinjer fra EU

Ud over at Fiskeriministerens kommende videovervågning af danske fiskefartøjer i Kattegat er markant rettighedskrænkende og en undergravning af privatsfæren, ser nye kommende retningslinjer fra det europæiske databeskyttelsesagentur, European Data Protection Bord (EDPB), at komme de danske fiskere til hjælp. Optagelser fra overvågningskameraer bør kun gemmes i få dage (max. 72 timer).

262
Fiskeristyrelsens inspektionsskib Vestkysten i Hirtshals Havn. Foto (arkiv): Jens Kranen Photography.

Denne kommende ændring fra EDPB, vil ifølge advokat med ekspertise i persondata-ret, Catrine Søndergaard Byrne betyde, at med et sådant udspil er det nødvendigt at ændre den danske TV-overvågningslov, fortæller hun til Webavisen Version2.dk.

Hun tilføjer videre, »der er tale om nogle meget udførlige retningslinjer, som understreger at video-overvågning i udgangspunktet er en markant rettighedskrænkende foranstaltning, og det vil være nødvendigt at genvurdere TV-overvågningsloven i lyset af retningslinjerne,« siger hun i en kommentar til de nye fælleseuropæiske retningslinjer der skærper den nuværende udmelding fra Datatilsynet, som i dag lægger til grund, at videooptagelser med »personoplysninger, som stammer fra tv-overvågning i »kriminalitetsforebyggende« øjemed, som hovedregel skal slettes 30 dage efter, at de er blevet optaget.«

Advokat Catrine søndergaard Byrne siger på den baggrund, at selvom national lovgivning kan fastsætte særlige regler for lovlig behandling af personoplysninger indhentet via video-overvågning, fremgår det også, at sådanne nationale regler ikke sætter GDPR ud af kraft på det område, som måtte være nationalt reguleret.

Under alle omstændigheder vil ministerens forslag om kameraovervågning på Kattegat-kutterne i jomfruhummerfiskeriet, bliver stærkt mandsskabskrævende og omkostningstungt, hvis alle videooptagelser fra fartøjerne, skal gennemses inden de igen, efter de nye retningslinjer, skal slettes efter kun 3 døgn.

Hvordan Fiskerikontrollen vil håndtere denne kolossale datamængde i form af videooptagelser, hvor man kan forstille sig at kontrollen møjsommeligt skal kigge alle dele af fiskeriet igennem, time for time. Lige fra fiskernes ophaling af fisk og takling ombord, fra sortering og rensning til de ender i lasten, vil blive nærmest uoverskuelige og måske i praksis vise sig at være uladsiggørlige.

Kilde: FiskerForum.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments