En af de to præster har valgt at flytte til andet embede. Derfor søges nu hans afløser snarest muligt.
Ansøgningsfristen er mandag d. 27. januar kl. 12. (Se Kirkeministeriets stillingsopslag her)
Vision
Hirtshals sogn har valgt følgende overordnede vision: Hirtshals – ét sogn, to kirker – mange muligheder for fællesskab med evangeliet i centrum.
Hirtshals sogn har i alt to fuldtids præstestillinger samt en fuldtidsansat børne- og diakonimedarbejder.
Der er kordegn, der samtidig er daglig leder, bl.a. med forpligtigelse til at varetage den daglige personaleledelse. Personalegruppen er præget af et meget godt samarbejdsklima på tværs af faggrupperne.
Vi søger en præst som:
- Er teologisk velfunderet i den evangelisk lutherske kristendomsforståelse.
- Vægter gudstjenester og kirkelige handlinger højt.
- Har lyst til at bosætte sig i byen og kan se værdien ved at bo i et mindre bysamfund tæt ved både skov og strand – og med kun 40 minutter i bil til Aalborg. Der er direkte togforbindelse til Aalborg i dagtimerne.
Gudstjenester og andre aktiviteter:
- I sognet er der gode muligheder for at afholde forskelligartede gudstjenester. Der er gudstjeneste ca 3 gange pr. måned i hver af kirkerne foruden helligdage.
- Der er ca. 60-80 konfirmander pr årgang i Hirtshals skole, og de fordeles på de i alt fire præster i skoledistriktet.
- Der er ca 80 bisættelser/begravelser pr år. Heraf dækkes ca 20% af præsterne fra de to nabopastorater.
- Der er et juniorkonfirmandhold og et varieret børnearbejde med meget god tilslutning – i øjeblikket med særlig vægt på førskolebørn. Børne- og diakonimedarbejderen er, i samarbejde med præsterne, primusmotor for alle sognets forskellige tilbud til børn og familier.
- Der er onsdagscafe i Emmersbæk kirke med socialt samvær og små indslag. Desuden arrangerer cafeen, der ledes af frivillige sogneaftener med foredrag og musikalske indslag.
- Der er menighedspleje med besøgstjeneste under opstart samt sorggruppe der i øjeblikket er ledet af frivillige.
- Hirtshals sogn er endvidere kendt for et meget godt og varieret koncertprogram under ledelse af den ene af sognets to organister.
- Der er en lille spejdergruppe med eget spejderhus. Indre Mission mødes i byens missionshus.
- Hirtshals sogn er, i samarbejde med andre, ansvarlig for Folkekirkens deltagelse i det årlige naturmøde i Hirtshals, hvor op imod 20.000 mennesker deltager.
Fakta om Hirtshals sogn
- Folketal 5775 indbyggere, heraf 4631 medlemmer af folkekirken. Ca. 10% af sognets indbyggere er ikke danske statsborgere. (se mere statistik her)
- Sognet har to kirker Hirtshals Kirke, bygget 1908, ombygget 1968 og renoveret 2007. 250 sdpl.
Kirkecenter fra 2015 nabo til kirken. Her er mødesal, konfirmandstue og kirkekontor og kontorer til øvrige ansatte. - Emmersbæk kirke, bygget 1983. Menighedslokaler og konfirmandstue fra 1997. 140 sdpl.
- Menighedsrådet: 9 medl. valgt på tre lister ved fredsvalg
Boligforhold: Bolig fra 1991 tegnet af arkitekterne Friis og Moltke. Adresse: Asger Højlundsvej 3, beliggende nabo til Emmersbæk kirke og tæt ved skov og naturområde. God stand. I alt 160 m2 i privatbolig, i et plan. 6 vær. 1 WC, bad. Fjernvarme (brændeovn i stuen).
Kontor: Ca. 26 m2 hyggelig veludstyret kontor med adgang direkte fra entré, der også er møbleret til at være venteværelse. Der er endvidere toilet i forbindelse med kontoret.
Have: Lille lukket have.
Flere Børneinstitutioner i byen, Hirtshals skole 1,5 km. God badestrand 2,5 km., Tornby Strand 5,5km. I Hjørring (17 km) findes gymnasiale uddannelser samt seminarium (UCN).
Kontakt menighedsrådsformand: Grethe Bork Kristoffersen, Lillehedenvej 2, 9850 Hirtshals, 4218 5430/frubork@gmail.com eller sognepræst Bjarne Hougaard, 5167 0660/bhou@km.dk. Se mere om byen og sognet på www.hirtshalssogn.dk og her www.visitnordjylland.dk