Jeg har med fornøjelse set Skyfall indtil flere gange… egentligt ikke som en Bondfilm eller som én film… Til gengæld består Skyfall af en perlerække af scener, som man i virkeligheden godt kunne klippe fra hinanden og se som en serie.. Og hvad så med ”1917” med de briller på…? Det vender jeg tilbage til om lidt…
DRs filmanmelder Per Juul Carlsen kalder filmen en roadmovie og ja… De to soldater, Blake og Scofield, der er udset til at skulle redde 1600 mand med udsigt til at blive lokket i baghold, følger vi i noget, der ligner én lang sekvens…
Bedst som vi befinder os i ingenmandsland, er vi fremme ved et forladt tysk frontafsnit, hvor der i brøkdele af et sekund skal tages beslutninger af afgørende betydning… Vi får et glimt af krigen i luften, og vi oplever pludseligt at være jagede kaniner i et surrealistisk skydespil, sceneskift på sceneskift i en elegant bevægelse frem mod the final level…
”1917” er utroligt flot lavet, og jeg er givetvis klar i sofaen, når filmen når til min hjemmebiograf, men Skyfall er det ikke, selv om himlen og alt andet ramlede om ørene på de millioner, der helt meningsløst blev ofre i krigen…
Og meningsløsheden bliver ganske fint formidlet, bundet sammen af det meningsfyldte i forholdet mellem mennesker, man kender eller kommer til at føle noget for… Det at være der for kammeraten midt i en verden af galskab… Det giver mening…
Til gengæld kniber det mere med at få os i biografmørket til at føle nogen særlig indignation på vegne af de dræbte, granatchockofrene, de lemlæstede… Her er ingen vrede mod al det idioti, der skabte den og skaber alle andre krige, selv om der lige indsniger sig en lille teaser, der kunne lægge op til lige netop en udstilling af det totale vanvid… Du må se filmen for at se, hvad jeg mener… og så er det måske nu, man skulle gense ÆRENS VEJ fra 1957…
I øvrigt: Hvorfor kommer ”1917” i 2020? Det er helt klart en hyldest til den vigtigste begivenhed i dansk historie (i år..eller..for hundrede år siden)… Som bekendt var det udfaldet af Første Verdenskrig, der gjorde det muligt, at vi fik lidt af det tabte fra 1864 tilbage… Til gengæld førte resultatet også til Anden Verdenskrig, og det er jo en helt anden film…
Billetter til ”1917” og alle de andre herligheder på biograffronten her: MovieHouse Hjørring