Præcisering af procedure i Hirtshals Handelsstandsforening

Bestyrelsen har netop fremsendt præciseringer til proceduren ved vedtægtsændringer i Hirtshals Handelsstandsforening, der sandsynligvis fremover kommer til at hedde Hirtshals Handel & Erhverv.

70

I forlængelse af indbydelsen til generalforsamling i Hirtshals Handelsstandsforening tirsdag den 24. februar kl. 18.30 på Hotel Strandlyst, som vi tidligere har omtalt på FlaskePosten, har Jens Brændgaard fremsendt bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer, som er nævnt i dagsordenens pkt. 4.

Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves der et kvalificeret flertal, idet mindst 1/3 af medlemmerne skal være til stede til generalforsamlingen, og 3/4 af de fremmødte skal stemme for ændringen. Opnås dette flertal ikke, kan der dog ske vedtagelse af vedtægtsændringen på en ny generalforsamling med simpelt flertal, hvis vedtægtsændringen på den første generalforsamling ligeledes er vedtaget med simpelt flertal.

Derfor opfordre bestyrelsen medlemmerne til så vidt muligt at give møde og bakke op om vedtægtsændringen. For god ordens skyld gør bestyrelsen endvidere opmærksom på, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt. Det er dog muligt for et medlem at lade en ansat person møde ved fuldmagt.

Bestyrelsen for Hirtshals Handelsstandsforening foreslår, som vi tidligere kort har omtalt det på FlaskePosten, til den kommende generalforsamling den 24. februar 2015 følgende ændringer i vedtægterne:

Foreningens navn ændres til Hirtshals Handel & Erhverv.
Herefter vil vedtægternes § 1 have følgende ordlyd:

Foreningens navn er Hirtshals Handel & Erhverv. Foreningen er oprindelig stiftet den 1/9 1944 under navnet Hirtshals Handelsstandsforening. Foreningens hjemsted er Hirtshals.

Øvrige vedtægtsbestemmelser er uændrede.

Link til tidligere artikel om sagen: Handelsstanden skifter navn til Hirtshals Handel & Erhverv

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments