Gensyn med “Drømmen” i Lønstrup Café Bio

Drømmen er en flerdimensionel fortælling, der vækker spørgsmål om vold og menneskeværd, tvivl og tillid. Filmen er baseret på virkelige hændelser.

77

Lønstrup Café Bio viser mandag den 13. januar kl. 19.30 den første af sæsonens fire filmklassikere, dramaet Drømmen fra 2006, som er instrueret af Niels Arden Oplev.

Drømmen handler om 13-årige Frits, der inspireret af Martin Luther King gør oprør imod sin skoleinspektør.

Året er 1969. Geografisk er vi langt fra atom-march, Beatles-hår, pigtråd og oprør, men de nye vinde blæser også i provinsen og på den skole, hvor Frits skal til at starte efter sommerferien.

Den tyranniske skoleinspektør, Lindum Svendsen, styrer en sort skole i provinsen. Den unge og langhårede lærer fra København, Freddie Svale, er netop blevet ansat. En dag bliver eleven og landmandssønnen, Frits, groft mishandlet af inspektøren. Men Frits er ikke sådan at kue, han er stædig og ved, hvem Martin Luther King er.

Freddie Svale tager sig af Frits og sammen med Frits’ forældre, Peder og Stine, går de i kamp for retfærdigheden. En kamp, der får konsekvenser for alle involverede parter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments