Af Michael Bjørn Vajhøj
Hjørring
Det er ikke mit indtryk, at børne- og ungeudvalgene i kommunerne sidder og er bange for at foretage tvangsfjernelser.
Det er derimod mit helt klare indtryk, at de tager hver enkelt sag der lander på deres bord yderst seriøst, fordi de netop handler om noget af det allervigtigste; et barns skæbne.
Fejl i håndteringen af disse kan have katastrofale følger, og netop derfor er det ikke fair blot at kræve “flere tvangsfjernelser”.
Lovgivningen på området blev så sent som i foråret 2019 strammet. Effekten af de vedtagne ændringer er endnu ikke kendte.
Måske skulle vi prøve at udvise lidt mere tillid til de personer, vi har udpeget til at varetage disse svære beslutninger.
De har det svært nok i forvejen, uden at politikerne blander sig i de konkrete afgørelser.
Link til tidligere artikel
