Tre med fyrværkeriskader kom til akutmodtagelse i Hjørring

Det har været en almindelig nytårstravl nat for Region Nordjyllands akutmodtagelser - og i Hjørring kom tre ind med fyrværkeriskader på hænderne.

1708
Foto (arkiv): Pixabay.

Der har således været mere travlt end på en almindelig hverdag – nøjagtig som det plejer at være på en nytårsnat, hvor der ikke alene er skader relateret til fyrværkeri, men også til et højt festniveau med stort alkoholindtag.

– Vi har behandlet mange nordjyder i løbet af natten – nøjagtigt som vi gør hver eneste nat året rundt. Derudover har vi set nogle tilskadekomster forårsaget af enten et stort alkoholindtag eller fyrværkeri – eller en kombination heraf. På den måde har natten på akutmodtagelsen ikke været anderledes end mange andre nytårsnætter, siger overlæge Lars Hornshøj Thomsen fra Akut- og Traumecenteret på Aalborg Universitetshospital og tilføjer:

– Vi har set et mindre antal skader forårsaget af fyrværkeri – i alt 6-7 stykker. Af dem har 4 været øjenskader, hvoraf en har været af alvorlig karakter, som har krævet specialiseret behandling. Derudover har der været to-tre håndskader, som alle fik afsluttet behandlingen i akutmodtagelsen.

Dertil kommer nogle skader forårsaget af uheld og slagsmål. Så alt i alt har en nytårsaften og nat, hvor de nordjyske skadestuer har haft travlt med at behandle tilskadekomne nordjyder. Det skyldes blandt andet nytårsrelaterede skader, men også almindelig travlhed har altså spillet ind.

Fra akutmodtagelsen i Hjørring er meldingen nogenlunde enslydende. Her har man behandlet tre fyrværkeriskader, hvoraf de alle har været relateret til skader i hænderne. Også i Hjørring har der været travlt som forventet på en nytårsnat, men ikke ekstraordinært travlt.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments