Hjørring Kommune åbner for flere liberale og kreative erhverv på Hirtshals Havn

Havnen havde anmodet Hjørring Kommune om, at der igangsættes udarbejdelse af ny planlægning for den vestlige del af Hirtshals Havn

834
Hjørring Kommune åbner op for liberale og kreative erhverv i den sydvestlige del af Hirtshals Havn. Foto: Arkiv.

Havnen har på baggrund af de senere års generelle samfundsmæssige udvikling, hvor oplevelse, integration mellem arbejde og fritid samt gastronomi udgør en stadig større del af bylivet, anmodet kommunen om, at der udarbejdes ny planlægning for den vestlige del af havnen og den havnenære del af byen.

Det er havnens tanker om den fremtidige forandring, at der skal skabes et område, hvor der på de eksisterende erhvervs betingelser lukkes op nye anvendelser for eksempel liberale erhverv, spisesteder og gallerier. Samtidig skal der sikres et samspil mellem den centrale del af Hirtshals by og den bynære del af havnen ud fra et perspektiv om en samlet rammesætning for udviklingen af Hirtshals.

Det er havnens forudsætning at en ændret udvikling skal ske på de eksisterende erhvervs  betingelser, herunder at det er essentielt for havnen, at en ændret udvikling ikke omfatter mulighed for etablering af nye overnatningsmuligheder og boliger. En ændret planlægning skal tilgodese havnens erhvervsliv og havnens investeringer i bl.a. infrastruktur og må derfor ikke resultere i ændrede vilkår for driften af erhverv, herunder at eksisterende erhverv har sikkerhed for investeringer og beskyttelse mod miljøkonflikter.

Det bemærkes, at man for tiden ikke har et konkret forslag til en geografisk afgrænsning af den vestlige del af havnen. En afgrænsning af området skal derfor indgå i det videre arbejde.

Forvaltningens indstilling var derfor, at der i samarbejde med Hirtshals Havn igangsættes udarbejdelse af ændret planlægning, der giver mulighed for etablering af nye aktiviteter på
dele af havnen.

Denne indstilling blev i onsdags vedtaget af Hjørring Byråd.

Kilde: Hjørring Kommune.

Link til tidligere artikel

Torben Elling: Der higes og søges…

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments