Kjeld Vestergaard: Historien om en arbejdsplads på Hirtshals Havn

Af Kjeld Vestergaard

Nejstbakken 38
Hirtshals

Jeg blev udlært som smed & maskinarbejder 30. april 1964 ved Hjørring Privatbaner. Derefter kom jeg ind som soldat den 3 maj 1964. Jeg blev hjemsendt den 30. juni 1965.

Efter min soldatertid skulle jeg havde et arbejde. Jeg havde en kæreste fra Hirtshals og hendes far var lager mand ved Hans Svendsens Skibsbyggeri i Hirtshals, og de manglede en smed.

I 1965-07-14 startede jeg som smed ved Hans Svendsens Skibsbyggeri.

Hans Svendsens Skibsbyggeri var et privat ejet firma, som Hans Svendsen købte i 1953. Da han startede, var der eet spor til ophaling af fiskekuttere og et tømmer værksted. Han byggede senere smedje, maler værksted og nye beddings anlæg.

Der var ansat mange forskellige slags håndværker på skibsbyggeriet, det var smede, skibstømmer, maler og beddingsfolk. I 1965 var der ca.75 mand på skibsbyggeriet. Dengang jeg begyndte ved Hans Svendsens Skibsbyggeri var der 4 mand i smedjen, med en værkfører og en lærling.

Den gamle oprindelige ophalebedding til de mindre både, var placeret tæt ved tømmerværkstedet og en blik hal, hvor der blev bygget nybygninger i træ. Beddingen var lavet sådan at der kunne tages flere både på land, der var lagt 2 jernbane skinner ud i havnen på nogle store tværbjælker som gik op på land fra havnen, derefter kunne bådene køres videre op på land, hvor der var 8 sidespor, som båden kunne stå på når de skulle repareres.

Da man begyndte at grave ud til vesthavnen, lagde Hans Svendsen 2 nye spor ud i havnen inden der blev åbnet for vandet. Det blev lavet af egne folk fra Skibsbyggeriet, bla. Var Kaj Jensen med til at lave det nye beddings løb, han var i lære som smed & maskinarbejder på det tidspunkt.

Løbet blev lagt på nogle svære sveller, der blev svejst jern lapper under skinnerne hvor der var huller i til at skinnerne kunne boltes på svellerne. Oppe på land var der indkøbt et stort spil til at hale skibene på land med.

Vesthavnen blev åbnet i 1961

Omkring 1968 blev nr. 2 bedding anlagt, der blev lavet nogle skinneløb på ca. 12 meter, hver skinne sektion var samlet på nogle kraftige tværbjælker. På sektionerne var der bundet tommer olie tønder. Når en sektionen var klar blev den hevet ud i havnen, derefter kom der en ny sektion som så blev sammenboltet med lasker med den som lå og flød på de tomme olie tønder. Efter som sektionerne var samlet og flød på vandet skulle de placeres rigtig inden de skulle sænkes ned på ral underlaget.

De blev holdt på plads med taljer fra land og ophalespillet. Når sektionen havde den rigtige position, begyndte man at fylde tønderne med vand og sektionen begyndte at synke ned på bunden. Havnebunden var på forhånd planeret med sten ral. Det blev lavet af Sverre Damgård, han havde en stenfisker båd som han brugte. Når sektionerne var placeret på bunden, var der en dykker som skulle kontrollere at de var rigtigt placeret. Jeg mener at det var dybhavs dykker Carl Jørgensen som var ansat på skibsbyggeriet som skibstømmer. Skinnerne blev lagt i en kurve på bunden, så vidt jeg kan huske var der en diameter på ca. 2500 meter.

Det var noget Hans Svendsen ville havde lavet, det begrundede han med, at der blev ikke så megen belastning på ophalespillet og bådene stod ikke så højt når de var kommet på land. Jeg var med til at anlægge det sidste beddings løb. Det blev et rigtigt godt beddings anlæg, som kører den dag i dag. På de 2 beddingsanlæg var der 6 mand beskæftiget.

Skibsbyggeriet var forhandler af Cummins diesel motorer. Importøren af motoren var et Københavns firma som hedder P. Lange. Industrimaskiner

I 1961 solgte Hans Svendsen den første Cummins motor til en fiskekutter i Danmark, det var en fiskekutter der var blevet bygget ved skibsbyggeriet, kutteren kom til at hedde ”Johs. Hejlesen”, i dag er den et museumsskib men ikke med en Cummins motor.

Det første arbejde jeg kom til at lave ved skibsbyggeriet, var at montere 2 stk. Cummins diesel motorer i 2 fiskekutter, som hed ”Fadersminde” og ”Helene”.

Det var et spændende arbejde, jeg havde aldrig prøvet at montere motorer i både før. Min værkfører Poul Jensen, havde jeg et godt samarbejde med, han lærte mig meget vedr. reparation af fiskekuttere. Men selve installations arbejdet af de 2 motorer var nyt for mig. Der var en anden smed som hed Albert han var fra Hjørring, vi hjalp hinanden med at montere de 2 motorer.

Da vi skulle afprøve de 2 nye motorer, var jeg med på prøvesejladsen. Det gik meget godt men søsyg det blev jeg. Det var for øvrigt den første gang jeg var med på en prøvesejlads men ikke den sidste.

Med på prøveturen var Preben Lange og Spanggård fra København. Det var første gang at jeg mødte Lange, men jeg fik meget med ham at gøre i alle årene fremefter. Den 1 august 1965 får vi en ny lærling som hed Ejner Jensen, det bliver min første lærling som jeg udlærte til smed og maskinarbejder. Ejner kommer til at følge mig gennem mange år.

Nybygning: Skibsbyggeriet havde bygget en del træ nybygninger inden jeg startede. Når der blev begyndt på en ny båd, startede man med at ligge kølen. Når kølen var lagt, kom skibstilsynet og skulle godkende kølen, derefter gik man på kroen og spiste rødspætter med kartofler og persillesovs samt en dram og øl dertil.

Derefter begyndte opbygningen af skroget. Spanterne blev lavet ude i den hal vi havde i Emmersbæk. Når et spant var færdig blev det kørt ned i nybygningshallen hvor det blev monteret på kølen. Efter nogle uger var spanterne rejst og klædningen blev påbegyndt. Der blev lavet en skabelon af en planke, derefter blev planken lavet på tømmerværkstedet. Når en skibsplanke var blevet fremstillet skulle den monteres på spanterne.

Før man kunne montere den, skulle planken blødgøres så at kunne få den bøjet efter spanterne, det foregik i en svedekiste som blev opvarmet med damp. Det tog lang tid at lave en klædning til et nyt skrog, da den sidste planke var blevet monteret skulle ejeren slå det sidste spir i det var en tradition man havde dengang.

Efter den sidste planke blev hele skroget puset af og gik man i gang med at kalfatre mellem plankerne, der brugte man værk som var en type hår og til slut hælde man beige i revnerne, så skulle skroget gerne være tæt.

Så blev dækket lavet sammen med opstående rundt på dækket, dækket var som regel lavet i teaktræ. Efter at det var færdig, blev det også kalfatret og beige for at lave det vandtæt.

Da jeg begyndte på skibsbyggeriet var de i gang med at bygge en nybygning til Hvide Sande, den fik navnet ”Betania. ” af Hvide Sande.

Motoren som skulle installeres ombord var en 2 cyl. Grenå diesel motor, sådan en motor havde jeg ikke set før, færdiggørelsen af installationen kom jeg til at stå for.

Da vi skulle starte motoren kom der en montør fra Grenå motorfabrik, han skulle godkende motor installationen og være med på prøveturen.

Da han havde godkendt installationen skulle vi på prøvesejlads, det gik godt og båden blev afleveret til skipperen.

I smedjen havde vi en esse hvor vi kunne smedje alle forskellige beslag som blev brugt ombord på fiskekutterne.

Vi lavede selv alle beslag og bolte til nybygningerne. Der fik jeg brugt min uddannelse som smed.

Der var meget arbejde på en nybygning, bla. lavede vi mastebeslag til træmaster, brændstoftanke, luger, lønningskasser, rorstamme, rorbeslag, monterede hoved motor, hjælpemotor og lavede mange beslag.

Søsætning af en nybygning

Når det færdige skrog skulle søsættes var det altid en stor begivenhed på havnen.

For at skroget kunne komme i vandet skulle den ene gavl tages ned i nybygningshallen, som vendte ud mod vandet.

Derefter blev der anbragt en sliske under kølen på skroget, som var smurt ind i banan olie, en stor kæde var gjort fast oppe i stævnen, som skulle holde skroget når den gled i vandet. Kutteren blev døbt, tovet kappet og skroget gled i vandet.

Det kunne sommetider se noget dramatisk ud når den skred ud. Der var altid nogle folk fra værkstedet ombord, de kunne godt få sig en ordentlig vippetur når skroget gled i vandet.

Efter at den var blevet søsat, skulle den færdiggøres ved monteringskajen. Der var mange folk i gang med færdiggørelsen af en nybygning.

Skibsbyggeriet havde som regel selv de folk som skulle bruges til færdigmonteringen.
De eneste folk der ikke var ansat var elektriker og radiofolk.

Under bygningen af en nybygning skulle den løbende kontrolleres af Skibstilsynet. Det var folk som kom fra Ålborg.

Når nybygningen var monteret færdig, skulle der prøvesejles.

For at kunne gennemfører en prøvesejlads skulle sikkerheden være i orden. Skibet skulle godkendes af Skibstilsynet og der skulle være redningsudstyr til alle dem som skulle med på prøvesejladsen. Når man var begyndt at sejle blev der serveret pølser og øl / sodavand.

Efter prøveturen var slut lagde skibet til kajen og så blev båden vist for alle interesserede.

Efter prøveturen var der som regel spisning på kroen om aftenen, hvor der var inviteret folk med, som havde deltaget i bygningen af den nye båd.

I mellemtiden var der startet på en ny nybygning.

Så vidt at jeg kan huske var jeg med til at bygge 5 nybygninger i træ.

År 1966

Vores værkfører Poul Jensen (kaldet 80 %) Rejste det år, vi var så uden værkfører i ca. 3 måneder.

Hilbert som var værkfører for skibstømrerne, syntes at jeg skulle søge stillingen som værkfører.

Jeg syntes at jeg form ung til et sådan job (23år) men det gør jeg så og får stillingen den 1 juli 1966.

På det tidspunkt er vi 6 mand i smedjen.

År 1967

En af de ansatte var Kaj Jensen, var den første lærling der var blevet udlært ved skibsbyggeriet som smed & maskinarbejder, det blev han før jeg blev ansat.

Han havde været soldat, ude at sejle og bliver så ansat som smed i firmaet. Kaj får en stor betydning for mig, både som kollega og kammerat.

Smedjen bliver hurtig for lille, så det bliver besluttet at lavet en tilbygning ved siden af det gamle værksted, som så bliver dobbelt så stort.

Der bliver købt en ny (brugt) drejebænk og diverse maskiner, det blev til et godt værksted vi fik.

Kølhaling af en stålkutter

Fiskekutteren som skulle kølhales blev sejlet ind på en beddingsvogn, hvor der var en wire fastgjort i beddingsvognen, wiren er oprullet på et stort spil, som stod oppe på land.

Når kutteren var sejlet op på beddingsvognen og man havde fået placeret den rigtigt på vognen, startede man ophalespillet og kutteren begyndte at køre på skinnerne som gik ud i havnen.

Efter at man havde kørt et stykke og kutteren var på vej op på land, stoppede man spillet for at kontrollerede at kutteren stod rigtigt på vognen.

Det forgik med at der 2 mand sejlede ud på siden af båden, for at kontrollere at puderne var sat rigtigt.

Når kutteren var kommet på land, blev den rengjort med skraber, koste og spulet med vand.

Efter rengøringen blev bunden malet med primer som foregik med ruller og pensler. Når bunden var primet blev den malet med rød bundmaling.

Der blev udskiftet zink klodser, zink klodserne forhindre at båden skulle tære under vandlinjen. Der foregik samtidig mange andre reparationer på båden.

Der blev udført mange forskellige reparationer ombord på fiskekuttere i havnen. I starten var det mest træbåd vi arbejde på. Det arbejde vi lavede på fiskekutterne var meget alsidig.

Der blev lavet mange beslag som skulle boltes fast på træbådene, det foregik mange gange sammen med en skibstømmer.

Efterhånden kom vi i gang med at arbejde på stålbådene som var begyndt at komme til Hirtshals.

På en almindelig arbejdsdag på værkstedet blev der udført varierende arbejde ombord på de forskellige både vi havde som kunder.

Der skulle svejse beslag som var gået i stykker på havet, blokskiver som var blevet slidte, kølevandrør som lækkede, og mange andre ting.

Der var samtidig større ombygninger, udskiftning af hovedmotor og nye styrehuse.

Der var rigelig for mig at holdes styr på, jeg var ansat som arbejdende værkfører og skulle samtidig sørge for kunderne og lave tekst/opgørelse for det arbejde som vi havde udført for kunden.

Hydraulik

Jeg kendte ikke noget til olietryks anlæg, men man begyndte at tale om at der fandtes noget sådan.

Ved et tilfælde kom vi til at lavede den første hyd. net tromle i Danmark. Det var til en fisker (Knud Hansen med Ninet) som kom ind på værkstedet og spurte om vi kunne lave sådan en tromle som kørte rundt ved hjælp af olie i nogle rør.

Jeg sagde det kunne vi nok finde ud af. Han betalte 14,500 kr. i forskud, så han ville gerne at vi byggede en sådan tromle.

Vi slog til og skulle så til at finde ud af hvordan vi skulle lave den.

Kaj og mig snakkede om hvad vi skulle finde på, vi blev enige om at jeg skulle køre til Hjørring op til en som jeg kendte, han var ved at bygge en af sine kranbiler om (han ejede Bosch i Hjørring og Rednings ringen) selve spillet skulle køre med en olie motor.

Jeg fik nogle oplysninger om det han brugte og fandt ud af det kunne vi bruge til at bygge tromlen af.

Anlægget bestod af en oliemotor som var fra Danfoss, den blev monteret på et gear som kom fra Holland.

Ventiler og hyd. pumper kom fra Bosch i Tyskland, de komponenter som vi skulle bruge købte vi igennem firmaet i Hjørring.

Jeg tegnede net tromlen der hjemme om aftenen, samtidig skulle jeg finde ud af hvordan at vi kunne lave tromlen med de maskiner vi havde til rådighed. Gearet fandt jeg ved en kædeleverandør i Danmark.

Vi begyndte at fabrikere tromlen ud fra nogle idèr som vi havde fra nogle svenske fiskekuttere.

Det var ikke helt så let som vi havde troet vi havde ikke noget at gå efter undtagen de tegninger som havde lavet der hjemme. Men det kom til at ligne det vi havde forestillet os.

Vi skulle samtidig finde ud af hvordan vi kunne få trukket vores hydraulik pumpe i maskinrummet, en hydraulik tank skulle også laves. Men vi blev færdige med det hele.

Vi ville være sikre på at det kunne køre rund så vi lavede en opstilling i vores værksted.

Vi monterede hydraulikpumpen på vores drejebænk, og kunne så få tromlen til at kører rundt ved hjælp af nogle slanger og ventiler.

Det var spændende at se at den kunne kører og vi var tilfredse med resultatet.

Det var rygtedes på havnen at ved Hans Svendsens skibsbyggeri var man ved at lave noget nyt udstyr til trawlfiskeri, der kom mange fiskere ind i smedjen for at se hvad vi var i gang med.

Tromlen blev monteret ombord på fiskekutteren som var en stor træ båd, det var et spændende projekt, der var ikke nogen som kunne fortælle os hvordan den skulle fungere. Men det gik godt og båden kom på havet. Den kom til at fungere tilfredsstillende og skipperen var meget tilfreds med tromlen.

Senere købte han en stålbåd som vi også lavede en net tromle til, men det var en helt anden type.

Vi fik senere et problem med akslen som gik gennem gearet, den knækkede, så vi måtte lave en ny aksel af noget specialstål.

Jeg mente at den skulle hærdes, men det var ikke muligt på vores værkstedet, så jeg kontaktede min gamle læreplads, som var Hjørring Privatbaner, om jeg måtte komme og hærde denne aksel. Det var ok, og der var ikke problemer med akslen siden.

Da det var rygtedes at vi havde opfundet en net tromle, kom der flere som gerne ville købe en sådan rulle.

Vi byggede 3 stk. efter denne konstruktion. Vi havde i mellem tiden fundet en anden type hyd. motor (Langdale), den blev fabrikeret i Skotland.

Det var en hyd. motor som var egnet til indbygning i tromlen.

Jeg måtte i gang med at udtænke en ny konstruktion af tromlen.

Så der skulle laves nye tegninger hjemme om aftenen.

De første hydraulik motorer kan jeg ikke huske hvor vi købte men senere blev OC. Maskinværksted importør til Danmark af hyd. motoren.

Vi kunne købte dem ved SC Sørensen i Hjørring som var forhandler af hyd. motoren.

Jeg fik et godt samarbejde med SC Sørensen især med deres repræsentant som hed Bent Larsen.

Ham kendte jeg fra Hjørring i forbindelse med min læretid ved Hjørring Privatbaner.
Net tromle funktion:

Bestod af en tromle som var ophængt på 2 ende stykker som blev fastgjort til dækket i sb. Side.

Den kunne køre rundt i form af hydraulik som drivkraften.

På tromlen kunne man trække trawlen ombord, samtidig var trawlen rullet op på tromlen. Når man skulle sætte ud igen, kørte man bare den anden vej med tromlen.

Den var en stor aflastning for fiskeren, som ellers skulle stå og hive trawlen ind over lønningen med håndkraft.

Vi udviklede en opbygning af nettromle, så vi kunne lave dem så det var en lagervare hos os.

Vi kunne lave forskellige længder og højder på tromlen så de passede til de fleste både.

Der kom gang i salget af hyd. nettromler. Jeg vil tro vi solgte omkring 75 stk. af den samme type. Prisen var ca. 18.700,-kr eskl. montering.

Jeg husker en sjov episode da vi solgte mange net tromler.

Der kom en fiskeskipper ind på værkstedet og spurte om han kunne købe en hydraulisk net tromle til hans stål båd som hed Rubjerg.

Jeg lavede en pris til ham hvad den skulle koste uden montering ombord.

Han kom tilbage et par dage senere og købte net tromle.

Vi gik i gang med at lave alle delene og monterede net tromle ombord til alles tilfredshed.

Der gik en uges tid så blev jeg kaldt op til Hans Svendsen til et møde. Der fortalte han mig at O.C lige havde været oppe på kontoret og skældt ham ud, han kunne ikke forstå hvordan det kunne være at vi havde solgt en net tromle til Rubjerg som han ejede sammen med Schmidt Olsen fra Alpha diesel.

Det var ikke altid at Hans Svendsen vidste hvem jeg solgte net tromler til, så han måtte beklage over for OC at det var ”sørme” ikke så godt. OC var begyndt at producere net tromler selv.

Hydraulik som var noget nyt for mig, ville jeg godt lærer noget om. Jeg tog på en uges kursus i København ved Teknologisk institut på Islandsbrygge, jeg boede på sømands hotel ”Hebron” i en uge.

Det var meget spændende at gå på kursus i København. Jeg lærte en hel masse om hydraulik om hvordan det fungerede og hvordan pumper og hydraulik motorer fungerede. Men da jeg var færdig og kom hjem på værkstedet, skulle jeg så prøve at lære
de andre på værkstedet hvad hydraulik det var for noget.

Her er den hydraulik lineal som jeg brugte i mange år til at tegne diagrammer efter, den blev senere erstattet af computeren. Men den blev brugt rigtig meget når jeg skulle tegne diagrammer.

Vi blev bedre og bedre til at lave hydraulik systemer, men vi lavede selvfølgelig også nogle fejl. Jeg kan huske at vi var lige blevet færdige med at montere en ny net tromle på Else Boel og skulle havde den afprøvet ved kajen.

Vi havde en standard procedure og det var at vi bandt en tamp fast på net tromlen og op på en pullert på kajen, så startede vi hydraulik pumpen og hev i manøvre håndtaget til at tampen strammede om pullerten.

Derefter blev der hevet på fuld kraft til at overtryksventilen blæste, på den måde kunne vi se om alting var tæt. Men på denne båd gik det galt, da vi lavede en blokering sprængtes det store tandhjul på spil akslen i maskinrummet, det lød forfærdeligt og vi fik et chok.

Vi lavede et nyt tand hjul og monterede det på akslen, vi regnet med at der var en fejl i det første tand hjul. Vi startede op igen og det samme skete.

Da kløede vi os i nakken, det kunne vi ikke forstå og heller ikke finde ud af hvad der var galt.

Jeg ringede til Bent Larsen ved SC Sørensen og spurte om han kunne hjælpe os, han kom næste dag sammen med Palle Lundberg fra Randers som var deres ingeniør.

Han kiggede på anlægget og fandt hurtig ud af at vi havde monteret overtryksventilen på retur røret, så når vi lavede en blokering på anlægget, var der ingen overtryks ventil og derfor gik tand hjulet i stykker.

Det blev rettet og anlægget kørte som det skulle, men det fortæller lidt om hvor lidt vi vidste om hydraulik, men vi lærte det efter hånden.

Det var starten til at vi kom i gang med at lave hydraulik ombord på fiskekuttere.

Det gav os samtidig et forspring for andre værksteder på havnen, som startede noget senere med at lave hydraulik.

År 1968

Til at styre bådene med brugte man stålkæder og kabelarhjul, som drejede et ror via en rorpind og et rat i styrehuset.

Jeg havde kontakt med et firma i Hvide Sande som var begyndt med at lave hydrauliske styreanlæg.

Der kom en fiskeskipper som havde et anlæg med kæde og kabelarhjul, som trængte til at blive skiftet ud.

Han havde hørt at vi kendte til et hydraulisk system. Det kunne han godt tænke sig at høre lidt om.

Jeg fortalte ham om hydrauliksystemet så meget som nu jeg kendte til anlægget. Han købte anlægget (ca. 12.500 kr.)

Vi gik i gang med at montere det nye anlæg, jeg kan huske at da vi var blevet færdige og skulle til at afprøve anlægget, drejede båden til sb. side når man drejede til bb. med roret.
Det kunne jeg ikke rigtig forstå.

Jeg spurte Skipperen om han kunne bruge det som det var, han var ved at død af grin. Han spurte mig om jeg kunne leve med det samme med en bil.

Problemet blev løst ved at jeg byttede de 2 hydraulik slanger som sad ude på hydraulik cylinderen og så var problemet løst.

Trawlspil

Ombord på en fiskekutter var der et trawlspil. Trawlspillet blev normalt trukket med en fladrem, med en strammerulle i maskinrummet, hvor remmen kørte fra svinghjulet, op på en fladremskive og videre ud til en aksel på trawlspillet.

På den måde kunne man få trawlspillet til at trække wiren op.

Vi udviklede et hydrauliksystem til at montere på indgangsakslen til drift af trawlspillet.
Det nye system bestod af at der blev monteret en hydraulik motor på indgangsakslen til spillet.

I maskinrummet monterede vi en hydraulikpumpe på den gamle remstrammer aksel, en hydraulik tank og det hele blev forbundet med nogle hydraulik rør.

Der blev monteret en manøvre ventil ved trawlspillet, som blev forbundet med nogle hydraulik rør til hydraulik motoren.

År 1969

Det år brækkede jeg min fod ved at spille fodbold, det tog 8 uger før at det var blevet helt.

Samtidig havde vi fået order på at montere det første hydraulik anlæg til trawlspil, ombord på en fiskekutter, HG 236 ” Milton som var en af vores faste kunder.

Hydraulik pumpen skulle samtidig trækkes direkte fra hovedmotoren.

Da vi skulle begynde på installationen af de forskellige komponenter, lå jeg der hjemme med min brækket fod og min mor gik og passede mig.

Det var noget uheldigt at jeg var den eneste der vidste hvordan det hele skulle monteres ombord.

Jeg snakkede med Kaj vedr. hvordan at de skulle montere alle komponenterne, det var svært at forklare hvordan det skulle monteres ombord.

Det endte med at han tog alle delene og kørte ud til mig og lagde dem på gulvet, så kunne vi prøve at snakke om hvordan det fungerede.

Det fik vi snakket om og dem nede på værkstedet gik i gang med at montere komponenterne ombord.

Efter 14 dage der hjemme humpede jeg på arbejde igen og var med til at prøvekøre anlægget. Det blev på en måde en sjov start med det første anlæg.

Da vi skulle udregne hvor stor hyd. motoren skulle være for at trække spillet, blev trækkraften udregnet på 2 stk. tromler. Den skulle trække 5 tons på wiretromlerne sagde skipperen.

Da vi var færdig med at installere hydraulikken med en Langdale hydraulik motor på indgangsakslen til spillet, skulle vi afprøve om der vi tilstrækkelig med trækkraft, det viste sig at det var ok med trækkraften.

Båden tog på fiskeri, men der gik ikke mange dage, før end jeg blev kaldt op af Skagen radio, det var fra Milton.

Der var ikke nok trækkraft på spillet, så de ville kommer i havn så vi kunne se hvad der kunne gøres. Der blev justeret på nogle ventiler og så skulle de prøve igen.

De kom på fiskeri igen, men det var ikke nok men ville prøve at fiske videre. Under fiskeriet som var omkring Skotland var de så uheldige der eksploderede en hydraulik del på hydraulikmotoren, så var gode råd dyre, hvor skulle vi skaffe en sådan del fra på disse kanter.

Vi fik kontakt med leverandøren af hyd. motoren, som viste sig at ligge i Skotland og ikke langt fra Aberdeen.

Vi arrangerede at båden skulle sejle til Aberdeen og skipperen (Bjarne Woller) skulle tage en taxa op til fabrikken og hente den ødelagte del af hyd. motoren.

De fik skaffet delen og monterede den på hydraulik motoren. Men der var stadig problem med trækkraften på trawlspillet.

Båden sejlede til Hirtshals for at vi kunne finde ud af hvad der skulle gøres. Efter nærmere udregninger kom vi frem til at man ikke havde tænkt på at der var 2 tromler på et trawlspil.

Så den første udregning som var på 5 tons på tromlen, skulle være på 2 tromler.
Trækkraften på spillet skulle være 10 tons.

Vi skulle ud at finde en anden større type hyd. motor. Jeg fandt en sammen med Bent Larsen fra SCS den skulle komme fra Tyskland og var en Staffa hydraulik motor, type mark 5.

Denne type hyd. motor var fabrikeret i England og fandtes i mange størrelser.

Anlægget blev ændret til alles tilfredshed, men havde kostede nogle lærepenge.

Der begyndte at komme mange typer stålkuttere til Hirtshals. De fleste kom fra Rostock i Østtyskland, det var serie fremstillet stålbåde, men nogle rigtig flotte både.

Det var en fiskeeksportør P Antoniussen fra Skagen, som byttede med fisk og fik bådene til Danmark.

De nybygninger der kom til Danmark, skulle rigges til med forskelligt udstyr, som passede til det danske fiskeri.

Det foregik i Skagen af mange forskellige firmaer i Skagen.

Jeg fik kontakt med nogle af dem som ombyggede bådene i Skagen.

Det viste sig at alle de nye både skulle udstyres med hydrauliske net tromler.

De nybygninger var udstyret med lavtryks hydraulik, det var noget nyt for os, (dem vi lavede var højtryks hydraulik).

Der var ikke andet at gøre end at lærer noget om det nye system.

Vi solgte mange net tromler til disse nybygninger, hvor de fleste blev monteret i Skagen, der var nogle enkelte stykker som vi monterede i Hirtshals.

Vi lavede en type net tromle som passede til bådene, det eneste som skulle være anderledes var længden.

Vi fabrikerede nedtromlerne på værkstedet og kørte til Skagen, for at montere de nye net tromler.

Det førte samtidig til at vi fik meget andet arbejde på disse nybygninger.

Det var en meget spændende periode der skete rigtigt meget på havnen og i
firmaet.

Skibsbyggeriet havde et værksted uden for byen hvor man lavede spanter til nybygninger hvor der samtidig blev bygget styrehuse i træ.

Da der var for lidt plads i smedjen på havnen, vi havde en afdeling i den samme bygning, der kunne vi lave stål ruf til styrehuse og andre større smedearbejde.

Vi begyndte at lave styrehuse i aluminium, det var et nyt materiale for os at arbejde i.

Det første styrehus vi lavede var til ”Ronæs”. Det var en sjov måde at vi byggede det på. Det var lavet på træ stolper, som vi så beklædte med aluminiumsplader, jeg vidste ikke at man kunne købe forskellige profiler. Men på det næste styrehus blev der lavet aluminiums stiver, det var til HG 10 Norden, som ejes dengang af Georg Hjermitslev.

Det udviklede sig siden i årene fremover og blev noget vi var specialister i at lave.

I denne periode voksede smedjen til at blive en stor afdeling af Skibsbyggeriet. Det bliver besluttet at bygge et ny og større maskinværksted, på en plads ved den store bedding.

Det blev et stort værksted med separat drejeværksted, Ejner Jensen blev vores faste drejer og stod for drejeafdelingen.

Der blev uddannet mange lærlinge i de 25 år jeg var ved Hans Svendsen Skibsbyggeri, hvor mange der er blevet udlært ved jeg ikke men det er mellem 50-70 lærlinge i de år.

Det blev selvfølgelig til mange svende gilder og der var mange forskellige måder at holde dem på.

Et af dem kan jeg huske og det var Niels Hansen som var en søn af Knud Hansen (NINET Knud) det var hans båd vi byggede den første net tromle til.

Svendegildet blev holdt hjemme hos hans forælder.

Det billede som jeg er kommet i besiddelse af, viser Niels Københavneren som vi kaldte ham, han var fra Rødovre, Tonny Jensen som var lærling (senere Ejer af Vestkajens Maskinværksted).

Så var der Jonny som var i lære, Kaj Pedersen som var svend og kom fra Brønderslev. Mig selv i en yngre udgave.

Der var selvfølgelig andre med, men det er dem jeg kan huske. Der var som regel 2 til 4 lærlinge i lærer hvor læretiden var 4 år.

Afdelingen i Emmersbæk som var begyndt at lave glasfiber ting, brænder ned og bliver ikke genopført i Emmersbæk.

I den periode laver vi mange net tromler i maskinværkstedet, vi havde fået et godt ry rundt omkring i Danmark, Sverige og i Tyskland.

Jeg solgte 2 stk. net tromler til 2 Tyske trawler som vi monterede i Hanstholm.

Jeg får også kontakt med en fabrikant i Århus som har en fabrik i Lystrup der slagter kyllinger.

Han havde købt en gammel Tysk fiskekutter som var ved at blive bygget om i Randers.

Fiskekutteren skulle bruge en stor net tromle, jeg tegner en og sælger ham net tromlen som vi skal installere i Randers.

Nettromlen skulle kobles på et bestående hydraulik anlæg, det anlæg som var ombord var med variable hydraulik pumper, et sådan system havde jeg aldrig set før så det var spændende at gå i gang med dette projekt. Vi fremstiller net tromlen med en stor Staffa B250 hydraulik motor.

Der kører 3 mand til Randers Og montere net tromlen ombord. Jeg tror at det varede 14 dage med installationen, de bor på sømandshjemmet som var tæt ved hvor båden blev ombygget. Men vi får det installeret i Randers.

Efter at båden har været på fiskeri nogle gange sker der noget med hydraulikken ombord som trækker trawlspillet.

Det var den anden pumpe som trak trawlspillet. Vi går i gang med at undersøge hvad der kan være sket.

Det viser sig at det er hydraulikpumpen til spillet der er sket noget med. Jeg finder ud af at det er en variabel stempelpumpe som kommer fra en tysk fabrik i byen Ulm i syd Tyskland.

Jeg kontakter fabrikken og aftaler at vi kan komme med pumpen så vil de reparere pumpen medens vi venter dernede.

Jeg aftaler med skipperen at vi lejer en flyver i Ålborg så vil piloten flyve til Ulm i Tyskland og der venter han til pumpen er lavet og han flyver hjem igen.

Jeg kører selv til Ålborg med pumpen og hjælper med at få den i flyveren, det var ikke så let det var en meget stor og tung hydraulikpumpe.

Vi måtte ligge forstærkninger i bunden af flyet men den blev læsset og piloten kom af sted.
Det gik som vi havde planlagt, det var dyrt men båden kommer hurtigt ud at fiske igen til alles tilfredshed.

Ejeren af båden køber en fiskekutter mere i Tyskland og vi kommer til at lave meget arbejde på den.

Begge Trawlere skal fiske fra Hirtshals og har besætning og skipperne er begge fra Hirtshals.

På det tidspunkt er der meget og lave i smedjen, vi har samtidig fået mange kontakter til Svenske fiskefartøjer.

Rejserapport fra Sverige.

Vi kom godt i gang med at arbejde på de svenske både, det er rygtes på de forskellige havne i Sverige at man ved Hans Svendsens skibsbyggeri i Hirtshals kan udføre alt arbejde på den samme plads, med hjælp fra andre firmaer.

Det viser sig at vi får et godt navn i Sverige og der kommer mange svenske fiskefartøjer til Hirtshals for at blive repareret og ombygget.

Det bliver besluttet at der skal opføres en stor svejsehal i forbindelse med smedjen, vi er ca. 35 mand i smedjen.

Det var efterhånden blevet for meget for mig at skulle styre smedjen alene. Derfor bliver der ansat en værkfører til at hjælpe mig med det daglige arbejde. Det blev Kaj Jensen som skulle hjælpe mig.

Kaj var en dygtig håndværker og samtidig ret god til at lave hydraulik. Det blev til mange års samarbejde og kammeratskab. Firmaet begynder at deltage på fiskeri udstillinger.

Den første som jeg deltager i bliver afholdt i København i Bella Centeret. Det var en international udstilling, så det var meget spændende. Jeg fik mange forbindelser og senere mange ordre.

Gennem årene kommer jeg til at deltage i mange udstillinger. Jeg kan nævne følgende lande hvor jeg var med, Danmark, Norge, Sverige, Skotland, Grønland.

I mellemtiden blev der bygget en ny lager og kontor bygning på pladsen ud mod Havnegade.

Jeg får mit eget kontor i den nye tilbygning som ligger lidt fra værkstedet. Det var hårdt tiltrængt, mit kontor i værkstedet var på ca. 2 x2 meter.

Vi var 3 afdelingsledere i firmaet, en for skibstømrerne, en for malerne/bedding og mig selv for maskinafdelingen.

Mit arbejdsområde bestod i at lede og fordele arbejdet i smedjen sammen med Kaj, endvidere snakke med kunder, tilbudsgivning, regninger, rejse ud for at skaffe arbejde til firmaet.

Af mine rejser kan jeg nævne: Norge, Sverige, Jugoslavien, Grønland, Skotland, England og Tyskland.

År 1978

Jeg bliver inviteret på kursus i Frankrig, på en fabrik som ligger i en by som hedder Wirson lidt syd for Paris.

Det er en hydraulik fabrik som laver hydraulik pumper og høre til under Denison fabrikkerne i Amerika.

Kurset handler om nogle nye hydraulik pumper som er kommet på markedet. Denison i Danmark handler vi meget med. Direktøren var fra Hørby og hedder Madsen.

Det var en spændende tur men anstrengende, kurset blev afholdt på Engelsk så jeg var nød til at holde ørene stive for at følge med. Jeg er hjemme efter 4 dage.

Vores kontakter i Sverige Bla. Rolf Hedlund skaffer os meget arbejde, jeg selv rejser en hel del til Sverige for at snakke med vores kunder og skaffe arbejde til firmaet.

Vi fik ordre på nogle meget store ombygninger på Svenske fiskefartøjer, som giver travlhed i smedjen.

En af ordrerne var, at vi skulle bygge shelterdæk på 2 svenske fiskekutter fra Fiskebæk i Gøteborg, bådene hed ”Sunnanland” og ”Sàltskær”, det var to brødre som ejede dem. Skipperen på ”Sunnanland” hed Daniel Akselsen, ham kommer jeg til at kende godt og det kendskab skaffer os meget arbejde. Han er en kendt person blandt fiskere i Sverige. Vores bekendtskab kommer til vare gennem hele min tid på havnene og jeg besøgte ham mange gange i Sverige.

Arbejdet med de 2 shelterdæk, bestod i at siderne skulle laves i stål og dækket i aluminium. Det var en ny måde at lave shelterdæk på, normalt lavede man det i stål. Vi fik Hirtshals værft til at lave stål siderne og vi selv skulle lave aluminiumsdækket.

Det var et stort arbejde og jeg kan huske at vi skulle være færdige til jul.

For at blive færdige til jul måtte vi ligge og svejse aluminium mens det sneede og stormede. Det hele lykkedes og vi blev færdige til jul, til alles tilfredshed.

Det blev en god periode for skibsbyggeriet, med alle de ordrer vi havde hentet i Sverige.

Sideløbende sælger vi en hel del Cummins motorer, så det giver os en god erfaring vedr. installation af motorer ombord og servicering af disse motorer.

Jeg vil regne med at jeg har solgt ca. 30 Cummins motorer i de år jeg var ved Skibsbyggeriet.

År 1980/81

Hirtshals havde fået en ny redningsbåd RF 2 i oktober 1980 som skulle være noget af det mest moderne og samtidig en ny generation indenfor redningsbåde i Danmark.

Vi servicerede på det tidspunkt redningsvæsenet i Hirtshals. Den nye båd var bygget i aluminium som var nyt indenfor både i Danmark.

Vi fik den på land på beddingen fordi at der var opstået nogle små revner i skroget. Jeg kan huske at mens vi gik og svejste på skroget, kom Hans Svendsen forbi, han Stoppede op, kiggede på skroget og sagde Kjeld det er ikke noget stort skrog til sådan en båd, der er alt for lidt skrog under vandlinien.

Redningsbåden forliste 1dec. 1981 i havneindsejlingen, under en eftersøgning af 3 fiskere, hvis båd var forlist mod ydermolen til indsejlingen. Jeg fulgte selv med i eftersøgningen fra havnen og molerne. Det var et forfærdeligt vejr den aften og nat.

Jeg kørte hjem fra havnen kl. 01.00. der søgte man stadig efter evt. overlevende fra fiskekutteren, med redningsbåden og helikopter. Næste morgen kl. 06.00 hørte jeg i radioen at alle redningsfolk fra RF.2 i Hirtshals var omkommet under eftersøgningen.

Det var et stort chok at få den morgen, jeg kendte alle fra besætningen. Jeg skyndte mig på arbejde den morgen for at høre nærmere om forliset.

Vi fik at vide at redningsbåden var blevet fundet på Tornby strand og at alle redningsfolkene var omkomne. Jeg kørte ned på Tornby strand for at se hvor båden lå. Det var et trist syn der mødte mig med tanke på de omkomne redningsfolk.

Hans Svendsens Skibsbyggeri blev bedt om af Farvandsvæsenet at holde vagt ved vraget og senere bjærge båden.

Jeg var med idet team som skulle holde vagt og bjærge båden. Det var noget af en opgave vi kom på, det var en tung båd som vi skulle havde løftes på en blokvogn.

Jeg kan huske at den første kran vi havde fået fat i havde besvær med at løfte redningsbåden. Kranføren gjorde et sidste forsøg ved at skyde udskyder armen ud mens der var fuld belastning på kranen. Det kunne den ikke holde til og udskyder armen blev bøjet i ca. 25 grader.

Vi måtte så have fat på en større kran. Båden blev løftet på en blokvogn og fragtet til Hirtshals. Den skulle placeres i vores nybyningshal så at den kunne undersøges nærmere.

Der var mange teorier om hvad der kunne være skyld i det skete forlis. Enden på undersøgelsen blev ikke afsluttet i Hirtshals. Redningsbåden bliver senere flyttet til Holmen i København.

Men livet går videre på Skibsbyggeriet. Jeg sælger bla. en Cummins motor til en stålbåd som hedder ”H Bossen” hvor der lå en gammel Alpha diesel motor i. Skipperen hedder Erik Bossen, normalt plejer jeg at tage skipperen med en tur til København og besøge firmaet Preben Lange som var forhandler af motoren.

Jeg snakkede med Erik om vi skulle tage derover, men det var han ikke interesseret i han havde været nok i København. Han ville hellere at vi tog til Norge, det var der jeg havde købt en ny type gear, propel og skruedyse til motoren. Det var et firma i Oslo som forhandlede disse komponenter.

Vi fløj til Oslo og mødte med en forhandler og vi fløj videre Ålesund hvor vi sejlede med færge til en ø som hed Finn’øye, hvor fabrikken lå. Det var en gammel fabrik som førhen havde lavet diesel motorer. Vi så de dele som vi havde købt, det var interessant at se hvordan de blev fremstillet og samlet. Jeg kommer til at sælge flere gear af denne type i fremtiden.

Vi bliver færdige på fabrikken og får et sted at overnatte.

Næste dag da vi skal hjem, opstår der et problem med at nå vores flyforbindelse, fra Ålesund til Oslo. For at nå flyet må vi leje en læge båd (pris 5.000,- dkr) som kan sejle ca. 40 knob, det går stærkt men vi når flyet. Der blev snakket meget om dette projekt, om det nu også virkede i sådan en stor båd.

Det var et spændende arbejde, der skulle bla. Helt nyt hydraulik anlæg ombord. Normalt skulle der monteres en hel del hydraulik ventiler og rør ved et sådan hydraulik anlæg forskellige steder på båden.

På lang sigt var det ikke særlig godt med så mange ventiler på dækket. Ventilerne var ikke særlig vejr bestandig på det tidspunkt så vi udviklede en hydraulikblok hvor alle funktioner var indbygget i, det vil sige at alle hydraulik komponenter som vi normalt anvendte, blev samlet på en blok, som var monteret i maskinrummet og tæt ved hydraulik pumper og hydrauliktank, det forenklede anlægget meget.

Betjeningen af ventilerne forgik med tele Flex kabler fra styrehuset, så på det tidspunkt var det meget avanceret. Det blev starten på mange lignede anlæg med en sådan blok og vi fik megen omtale vedr. hydraulikanlægget.

Da vi var færdige med installationen skulle vi på prøvefiskeri, det var en aftale jeg havde indgået med skipperen. Vi havde planlagt at der skulle en del folk med fra SC Sørensen, de ville gerne se hvordan de komponenter som de solgte virkede når de var monteret ombord, så vi sejlede på havet ca. 2 timer ud for Hirtshals.

Der var ikke for godt et vejr, der var et par stykker som blev søsyg på vej ud. Men vi fik sat grejerne i vandet og slæbte i ca. 1 time. Vi begyndte at hive grejerne ombord det gik godt nok, men pludselig lød der et smæld i båden og skipperen kikkede ud af styrehusvinduet ned på mig som stod på dækket og så sagde han at han ikke kunne sejle mere. Jeg bad en af vores montør om at gå ned i maskinrummet og se om han kunne finde ud af hvad der var i vejen.

Han kom op igen og havde ikke fundet ud af hvad der var galt. Så måtte jeg med ham derned (jeg var ikke særlig god til søgang) jeg undersøgte anlægget og fandt ud af at forbindelsen mellem motoren og gearet var afbrudt det vil sige at Flex koblingen var i stykker.

Det kunne vi ikke reparere på havet så måtte slæbes hjem. Vi sendte bud efter en anden fiskekutter som hed Laila Majbritt. Det varede ca. 2 timer inden han var der og længere tid inden vi var i havn, i mellemtiden kunne vi stadig bjærge fiskeredskaberne.

Da vi kom i havn var de fleste af os godt søsyge. Det viste sig at flex koblingen var fejl monteret fra fabrikken i Norge så der kom en montør fra Norge og monterede en ny kobling.

Alt kom til at fungere og afleveret til den aftalte tid. Båden har senere fået 2 nye motorer af samme slags, den sidste så sent som i 2004.

Vi begynder at fremstille hydrauliske trawlspil i firmaet. Det viser sig at det bliver en stor artikel for firmaet. En sådan produktion kræver at der bliver lavet tegninger og beregninger af de forskellige spil typer. Det var bla. Min opgave at få det til at fungere.

Men det var nogle dygtige medarbejder som var ansat i firmaet og de er behjælpelige med at udtænke hvordan at vi kan producere spil. Det første hydrauliske trawlspil vi laver helt fra bunden var til en kutter som hed ”KIM HEIDIE”.

Vi kunne selv fabrikere alle delene på vores værksted på nær tandhjulene, dem købte vi ved OC. Det var lidt spændende og få monteret det nye Hydrauliske spil.

Det var samtidig med at jeg havde solgt en ny Cummins motor til KIM HEIDIE. Motoren blev monteret og spillet installeret. Vi begyndte at fabrikerede mange forskellige trawlspil efter at vi havde lavet det første. Alle spillene som vi solgte blev fabrikeret til det skib som det var solgt til.

Det vil sige at størrelse, wirekapacitet, hydraulikmotor, styring og hydraulik pumper, alt skulle tilpasses den enkelte fiskerbåd. Det gav en hel del planlægnings arbejde for mig, men det var samtidig spændende for der var ikke to anlæg som var ens.

Jeg begynder at spekulere på om ikke vi kunne lave nogen standard komponenter, som ville forenkle fremstillingen og samtidig billiggøre dem.

Jeg laver nogle tegninger af komponenterne i trawlspillet, og snakker med vores folk. De syntes at det er en god ide og vi går så i gang med at producere dele til spillene.

I 1980 havde jeg fået kontakt med Strandby skibsværft vedr. evt. underleverandør arbejde. Det var Mads Hjørnet som er en søn af ejere af værftet. De var begyndt at lave nybygninger i stål. De skulle i gang med en lille båd til Tyskland som skulle bruge 2 stk. splitspil og en nettromle. Splitspil var noget nyt for os det havde hidtil været række spil som vi lavede.

Jeg tegner nogle spil og tromler som vi så montere i Strandby. På splitspillene skulle der monteres automatisk wire styring på.

Det er første gang at vi skal lave automatisk wirestyring, jeg kontakter P Jürgensen som er ingeniør, som jeg kender lidt til gennem SC Sørensen.

Han laver det første wirestyring til de 2 spil. Det var et wirestyringssystem som han udviklede til at montere på splitspil. Vi køber senere systemet af P. Jürgensen og producere det system til alle vores spil.

Den næste nybygning som skal bygges i Strandby er stor ca. 250 tons. Der skal bruges hydrauliske spil udrustning på denne båd som er en fiskekutter der bliver hjemmehørende i Strandby og kommer til at hedde ”HEIDI SANNE” Jeg underskriver en kontrakt med værftet (prisen er ca. 1.300.000 kr.) om levering af Spil udrustningen.

Jeg går i gang med at tegne alle trawlspillene og Nedtromlerne. Samtidig skal der laves en planlægning af alt det andet udrustning. Opbygning af hydraulikanlægget er også en stor opgave.

På det tidspunkt handler og køber vi alt vores hydraulik udstyr ved S C Sørensen i Hjørring, der kender jeg nogle personer, som ved noget om hydraulik og samtidig har samarbejde med ingeniør P. Jürgensen. (Han kommer til at spille en stor rolle for firmaet i mange år). Han havde en ide om et frontgear til at montere på forkanten af hovedmotoren som i dette tilfælde skulle være en Alpha diesel på 750 HK det var en ny type der var blevet udviklet hos Alpha.

På dette gear kunne man montere hyd. Pumper som skulle bruges til alt hyd. Udrustning ombord på fiskerbåden. Samtidig kunne det opgeare omdr. Fra motoren til det omdrejningstal som skulle bruges til at drive hydraulik pumperne med.

Jeg sælger det første gear til den nybygning som skal bygges i Strandby.

Jeg begyndte at tegne alle tromler og spil. P. Jùrgensen skulle lave wirestyringen til os. Vi gik i gang med at fabrikerede hydrauliske spil og tromler på værkstedet. Det var den største ordre vi havde fået i firmaet på hydrauliske udrustning.

Senere skulle vi monterede alle delene i Strandby, det var et stort arbejde. Vi havde købt en 20`fods container som vi havde indrettet et værksted i.

Selve hydraulikken systemet blev udviklet sammen med folk fra SC Sørensen i Hjørring. De havde en hydraulik afdeling i Randers Som hed Scandinavisk Fønicks.

Der var en som hed Palle Lundberg som vidste en hel del om Hydraulik. Der skulle mange møder til for at planlægge så stort et anlæg.

Men der blev lavet diagrammer af anlægget og komponenterne blev bestilt.

I forbindelse med installationen kunne vi bruge vores hydraulikblok system som vi havde udviklet i forbindelse med H Bossen, så alle hydraulikventilerne kunne monteres i maskinrummet og selve betjeningen af ventilerne foregik el/hydraulisk.

Det var den hidtil største hydraulikblok som var blevet lavet.

Nybygningen bliver færdig og alt virker tilfredsstillende. Det første gear fungerer godt og bliver sat i produktion af P. Jürgensen.

Der bliver produceret ca. 100 stk. i løbet af nogle år, hvoraf at jeg er med til at sælge mange af de forskellige gear som der senere bliver fremstillet.

1981 bygger vi vores første nybygning i stål. På det tidspunkt bliver der ikke bygget flere nybygninger i træ.

Stålskroget blev købt af Bjarne Voller som havde en træ fiskekutter der hedder Milton, han var en af vores faste kunder fra Hirtshals. Det var et ud af 2 stålskrog som havde ligget i Esbjerg i et par år.

Det blev et meget interessant og spændende arbejde. Det var et projekt hvor den gamle den gamle hovedmotor blev genbrugt og andre ting fra hans gamle fiskekutter.

Det gamle trawlspil blev også genanvendt.

Lastrummet skulle opbygges med stål garnering og skumisolering imellem. Det var et nyt system som vi havde lavet på en anden fiskekutter som virkede godt.

Stålpladerne på skudt fast med stål søm på spanterne og senere sammen svejst sådan at de var vandtætte.

Efter at vi var færdige med at montere laststøtter blev lastrummet sandblæst, metalliseret og malet.

Styrehuset skulle laves, vi havde egne tømmer til at montere garnering og opstille selve indretningen.

På dækket skulle der monteres diverse spil og nettromler. Alle spil og tromler skulle der trækkes hydraulik rør til.

Der skulle bruges meget hydraulik ombord så der kunne vi bruge vores erfaring med hydraulikblokken til ventilerne.

Der skulle monteres en bom svinger på for masten. Det varer ca. 4 måneder at opbygge den nye båd. Det projekt giver os en hel del erfaring vedr. opbygning af nybyg. I stål.

Vi får en hel del omtale i forskellige aviser, at man ved Hans Svendsens skibsbyggeri er begyndt at bygge nybygninger i stål.

Efter prøvetur og afleveringen af MILTON, får vi en henvendelse fra en fiskeskipper fra Esbjerg.

Han har købt det andet skrog som ligger i Esbjerg, han vil gerne havde os til at bygge en ny båd, noget lignende som den vi lige havde afleveret.

Det bliver et større projekt, den skulle bygges som en kombineret trawler og fleishotter.

Han ville drive trawlfiskeri og snurre vods fiskeri. Lastrummet bliver lavet som på MILTON.

Men der er ellers ikke noget der er magen til, alt skal være nyt, så det gav megen arbejde for skibsbyggeriet og mig selv med at planlægge arbejdet men heldigvis havde vi nogle dygtige medarbejder som var villige til at tage en tørn. Alt hvad der bliver monteret ombord er nyt. Det var en stor udfordring for Skibsbyggeriet og især for mig selv. Det bliver til megen aften arbejde både i firmaet og hjemme med at lave tegninger og planlægge hvordan vi skulle bygge båden.

Hovedmotoren blev en 12 cyl Cummins. V motor og er den hidtil største vi har solgt og monteret. Arbejdet skrider fremad og jeg mener at vi er færdige på ca. 6 måneder. Båden bliver færdig og kommer til at hedde ”Nautik” med hjemsted i Esbjerg.

Der sker senere et havari på motoren, skipperen ringer til mig en dag fra havet og fortæller at der er sket noget med motoren.

Han sejler til Rønne på Bornholm og jeg flyver derover for se hvad der er sket. Jeg finder hurtigt ud af at krumtappen er knækket.

Vi kontakter fabrikken i USA og spørger efter hvad der skal gøres. Fabrikken melder tilbage at de sender en ny krumtap. Båden sejler til Korsør og krumtappen bliver skiftet på 5 døgn.

Sideløbende med opbygningen af nybygningen har vi en udskiftning af en motor i en minder træ kutter ”Karoline Christensen”, det var også en Cummins motor på ca. 450 hk.

Der er meget travlt på skibsbyggeriet i denne periode, så jeg har mange projekter som skal styres.

Hydraulikafdelingen er der meget gang i, vi er efterhånden blevet kendte og dygtige til at lave hydraulik ombord på fiskeskibe.

År 1982

Vi havde ligget i forhandling med en fiskeskipper om bygning af en lille stålbåd til garnfiskeri. Han havde fået lavet et projekt lavet tegninger til en sådan en båd. Jeg laver en pris på båden og skriver en kontrakt med ham.

Vi skulle selv bygge skroget helt fra bunden, det var noget af en udfordring vi havde aldrig bygget et stål skrog før.

Men vi begynder med at bygge skroget, det kunne lige være inde i vores værksted, det var et spændende projekt.

Skroget blev bygget på knækspanter som var en forenkling af skrog arbejdet. Der var ikke nogle plader som skulle valses, men når spanterne var rejst kunne vi skære pladerne til efter skabeloner og montere dem på spanterne.

Da alle pladerne var monteret skulle vi svejse alle samlingerne, det foregik med co2 svejsning.

Der var løbende kontrol fra svejsecentralen, som kom og lavede prøver på vores svejsninger.

Samtidig med at vi byggede skroget, byggede vi styrehuset som blev lavet i aluminium, det kunne vi bygge sammen med skroget.

Da vi var færdige med skroget blev de kørt uden for værkstedet hvor vi havde lejet en stor mobil kran.

Kranen løftede skroget ud i havnebassinget, hvor skroget blev døbt inden det kom i vandet, båden kom til at hedde Jesper Malene. Efter at det var blevet søsat blev styrehuset monteret og båden blev lagt til vores monterings kaj.

Der gik et par måneder med monteringen, efter at vi var færdige med båden blev den afprøvet og afleveret til skipperen.

Efter afleveringen havde vi en aftale med skipperen om at sejle båden til København, hvor der var en fiskeri udstilling i Bella Centeret. Vi var der i nogle dage og sejlede flere ture med gæster, der var monteret en Cummins hovedmotor i båden, så det var god reklame for P. Lange som kom fra København.

Men båden kom hjem til Hirtshals og skulle på fiskeri. Efter en af de første fisketur, ringer skipperen til mig, at han lå over ved auktionshallen og jeg skulle komme der over.

Jeg kører der over for at tale med skipperen, der fortæller han mig at han ikke tør sejle med båden, han er bange for at den kunne tippe forover når den er lastet, han ville ikke sejle med den. Det var et problem som skulle løses, vi snakker med konsulenten som har tegnet båden.

Der bliver lavet nogle nye beregninger og tegninger og den eneste løsning var at så måtte man forlænge båden med 3 meter, for at gøre den mere bæredygtig.

Båden kommer på beddingen og vi svejser en forlængelse i på midten af båden. Efter at vi var færdige blev der lavet en stabilitet beregning og afprøvning af båden, efter den sidste prøve kan skipperen igen sejle med båden.

Efter den første nybygning i stål, skriver jeg kontrakt med Strandby skibsværft, om at bygge et stål skrog til dem, som var samme størrelse som Jesper Malene, men med mere bæring i stævnen. Det går vi i gang med og vi levere skroget til Strandby skibsværft.

Vi har et godt samarbejde med Strandby skibsværft, vi levere ankerspil og laver flere hydraulik installationer. Vores værksteds container står fast dernede i en længere periode. Mads Hjørnet bygger flere nybygninger bla. Til Færøerne bygger han en linebåd som vi montere hydraulik ombord på.

Han bygger en rejetravler ”Helen Basse” til Bornholm som skal fiske på Grønland. Det blev til et større projekt, det var en stor trawler med mange hydrauliske spil og tromler. Ejeren af båden var Ole Basse Mortensen, skipperen hed Erik og var fra Svaneke på Bornholm. Det hydraulik system som skulle laves ombord var et stort anlæg som blev leveret af Rapp Hydrema i Norge, det var stort og krævede en hel del folk for at vi kunne overholde leveringstiden, samtidig var det nogle store rørforbindelser der skulle laves. Det var nyt for os og krævede en investering i form af værktøj for at vi kunne lave de rørforbindelser. Arbejdet går godt vi bliver færdige til tiden. Båden bliver afleveret fra værftet med en stor fest på hotel Jutlandia i Frederikshavn hvor jeg og min kone var inviteret med.

Vi bliver senere inviteret til Bornholm hvor Ole Basse Mortensen holdt hans 70 års fødselsdag med 700 indbudte gæster. Det var en god fest på Bornholm vi overnattede på Rønne hotel.

År 1986

HG 324 Mette Eliasen Det var en stor ståltrawler som var bygget i Ringkøbing, skipperen Hans Christian Eliasen ville havde båden ombygget med fuldt shelterdæk. Jeg laver et tilbud til ham og begynder en forhandling med ham og hans konsulent, det var et stort arbejde der skulle udføres på båden, jeg mener at prisen var på 3.5 mill. Kr. men vi bliver færdige med forhandlingerne vedr. arbejdet og prisen og bliver enige.

Det var et stort arbejde vi gik i gang med, der var meget stål arbejde der skulle udføres, men vi hade folkene som kunne lave det. Samtidig skulle der monteres et frontgear på hovedmotoren og et nyt trawlspil på agterdækket. Det gav meget hydraulik arbejde med rørføringer ombord. Der blev samtidig monteret en bovtruster i stævnen. Arbejdet gik fint vi blev færdige til den aftalte tid (ca. 3 mdr.) og resultatet blev godt til alles tilfredshed.

Jeg rejser meget i denne periode, her er en rejserapport som jeg lavede når jeg var på kundetur.

Jeg bliver kontaktet af Fåborg værft, som er ved at bygge en glasfiber båd til Grønland. De har hørt at vi laver splitspil i Hirtshals, det ville de bruge på den nye båd.

Hele opbygningen af systemet skal passe til Grønlandske forhold, med en aluminiums galge agter som nettromlen skal hænge i samt 2 stk. splitspil fremme på dækket.

Jeg tegner 2 spil og en agtergalge som vi fabrikere og prøve opstiller på værkstedet, skipperen kommer så for at godkende systemet, vi ville være sikker på at det var det han ville havde.

Han godkender det vi havde lavet og de 2 nye hydrauliske splitspil og hydraulisk net tromle, bliver sendt til Fåborg. Vi levere frontgear og alt hydraulisk udrustning til nybygningen.

Alt udrustningen bliver monteret i Fåborg af vores egne montører. Senere kommer båden til Hirtshals for at blive færdig udrustet.

GR 9-135 – JA-Oline

Båden bliver prøvefisket uden for Hirtshals. Efter et vellykket prøve fiskeri, bliver den sejlet til Ålborg hvor den blev løftet ombord på et fragtskib som sejlede til Grønland hvor den skulle fiske ved Upernavik.

Det bliver starten på mange projekter til Grønland.

Jeg fik kontakt med nogle konsulenter fra hjemmestyret i Grønland. Der var gang i nogle ombygninger af fiskekuttere til Grønland.

I 1983 kommer der 3 små grønlandske fiskekuttere til Nordjylland. En kommer til Strandby værft, to til Frederikshavn Skibsbyggeri. De skal ombygges med nye motorer og hydrauliske spil samt meget andet udstyr.

Ejeren af Frederikshavns bedding (Stig Davidsen) har arbejdet på Grønland i mange år og kender til forholdene der oppe og samtidig har kontakt til nogle folk inden for fiskeriet på Grønland. Jeg får et godt samarbejde med ham og får en hel del at lave igennem ham.

Vi får ordrer på hydraulisk spil udrustning til alle 3 både, samt monteringen ombord.

De spil som skulle ombord var en lidt speciel type som vi havde lavet et af til en dansk fiskekutter.

Vi laver trawlspillene og montere dem i Strandby og Frederikshavn. På den ene af bådene at montere vi samtidig et P. Jùrgensen gear og en hel ny Hydraulik installation.

Dette arbejde giver os omtale blandt Grønlænder og konsulenter på Grønland.

Bådene sejler til Grønland efter at de er færdige i Danmark.

Vi begyndte at bygge nogle hyd. splitspil og nettromler, som vi havde udviklet specielt til Grønlandske forhold.

Jeg kom til at kende nogle af de konsulenter som rejste rundt på Grønland. Det Grønlandske hjemmestyre, har en afdeling som har opsyn med hvad de Grønlandske fiskere skal investere i, det hedder Konsulent formidlingen. Det er der de konsulenter er ansat som jeg kom til at arbejde sammen med.

Da man ikke vil havde alt forskellige slags hydrauliske anlæg på Grønland ville man lave en bog vedr. hydraulik på Grønland, som de firmaer som solgte hydraulik til Grønland skulle rette sig efter. Det bliver Jysk Teknologisk Institut i Århus som skal lave bogen.

Jeg bliver inviteret med til at lave den bog vedr. hyd. udrustning på Grønland, det var sammen med J.T.I i Århus, samt nogle andre konsulenter.

Der var et nybygnings program i Danmark hvor der skulle bygges nogle nye 20 tons både til Grønland.

Vi fik en ordre på at levere hyd. udrustning til 7 af de nybygninger.

3 nybyg. i Glyngøre.
2 nybg. ved Alustål i Marstal.
1 nybg. Grenå.
1 nybg. i Agger.

Spil produktion til Grønland

Vi får travlt på værkstedet med at fabrikere spil og nettromler. Alle anlæg skulle laves som det første vi havde leveret til JA- Oline.

Der var mange ting som skulle falde på plads, det var ikke bare spil og tromler som skulle laves, men jeg skulle lave tegninger, der skulle laves diagrammer, alle komponenterne skulle bestilles hjem, front gear skulle beregnes og bestilles. Der skulle aftales med vores folk, som skulle rundt og montere anlæggene på de forskellige værfter. De anlæg som vi lavede og monterede strakte sig over en periode på 3 år 1985 –1988.

Alle de anlæg som vi levere skulle prøvefisket fra Hirtshals inden de sejlede til Grønland. Jeg bliver spurt om vi kunne arrangeres den afsluttende, samtidig skulle vi ordne de forskellige prægtigste ting vedr. en sådan prøvesejlads.

Det var hjemmestyret i Grønland som retter henvendelse og vi påtager os opgaven. Vi laver aftaler med nogle fiskeskippere i Hirtshals om at de ville sejle som skipper under afprøvningen. Prøveturen skulle laves hver gang der skulle afleveres en nybygning til Grønland.

Vi var lidt stolte af at vi er dem som skal stå for afprøvning af bådende i Hirtshals. Vi får et godt ry og omtale blandt fiskere og konsulenter i Grønland.

Fra 1980 og frem til 1989 bliver nogle travle år især for mit vedkommende.

I 1984 tager jeg for første gang til Grønland det er sammen med Stig Davidsen, Palle Lundberg fra SC Sørensen Søren fra Cattepilar i Esbjerg og Jens som er Konsulent for hjemmestyret i Grønland og som var med i Danmark som konsulent.

Det bliver en stor oplevelse for mig som aldrig har været på Grønland. Vores rejse drejer sig om at besøge de både som vi har ombygget i Nordjylland, og afholde service eftersyn på bådene. Samtidig for at skabe nogle flere kontakter til fiskere i Grønland.

Turen starter med at vi flyver fra København til Sønderstrømfjord, derefter videre med fly til Nuuk hvor vi bor i 2 dage. Det var spændende at opleve Nuuk og den kultur i byen. Vi besøger værftet og snakker med en del personer på værftet om evt. samarbejde med levering af nogle af de produkter vi laver.

Derefter går vi ombord i ”Disko” som er et rute skib der sejler om natten til byerne oppe langs vestkysten.

Det første stop er på Sukkertoppen, hvor vi besøger værftet og ser på en båd som er ved at blive ombygget til kammusling fiskeri. Der er for øvrigt et Hirtshals firma (Hirtshals skumisolering) som er der oppe for at lave ny lastrum og isolering på båden.

Jeg snakker med skipperen som hedder Cebb Lybberte, ham kommer jeg til at kende og møde senere i livet. Vi snakker med værftslederen, han er dansker og er meget positiv instillet vedr. et evt. samarbejdede.

På Sukkertoppen ser jeg et hydraulikanlæg som Kaj har været oppe at installeret, hvad år det var og kan jeg ikke huske.

Den næste dag sejler vi til Holsteinsborg, her er vi også på værftet for at snakke med ledelsen af værftet, samt for at se om der er nogle både som skal ombygges.

Holsteinsborg er en stor fiskeri havn på Grønland hvor nogle af de helt store rejetrawler lander deres last. Sisimiut som den hedder på grønlandsk kommer jeg til at besøge mange gange senere.

Vi sejler videre til Christianshåb, hvor vi møder en mand som hedder Franz han har et vvs firma. Han laver en del små reparationer på fiskerbådene.

Vi besøger skipperen på ”Sussi” han hedder Titos. Hans båd var blandt dem som var i Nordjylland for at blive ombygget med ny motor. Vi havde leverede nyt trawlspil og tromle til båden. Han var en meget stille person, han kunne ikke snakke dansk så der skulle tolk med når vi talte sammen.

Han var glad for vores besøg og bestilte en ny skrueaksel selv om den han havde var ny. Men som han sagde, var det skønt at have en liggende hvis der skulle ske noget med den der var i båden. Han sejler os til Egesminde, hvor vi mødte værftslederen Fra GTO, som var Frederikshavner, vi blev inviteret med ham hjem, hvor vi fik os en god snak.

Vi sejler videre med ”Disko” til Jakobshavn. I Jakobshavn skal vi bo i 3 dage inden vi skal flyve hjem. Vi bor på hotel ”Hvide falk” i 3 dage, det var det eneste hotel i byen.

Det var en stor oplevelse at bo i byen. Jeg kommer til at kende mange af byens fiskere og andre personer.

Vi besøger nogle af de både som vi har ombygget i Danmark.

En fiskekutter som hedder ”Siláqanquak” havde været i Frederikshavn til ombygning hvor vi havde leveret spiludrustning til. Jeg efterså anlægget og alt virkede tilfredsstillende og ejeren var godt tilfreds.

Da vi var færdige med eftersynet, skulle vi ud at afprøve båden, han tilbød at han ville sejle en tur ind til is fjorden, så vi kunne se hvor isbjergene kælvede (brækkede af).

Vores sejltur til indlandsisen

Det blev noget af en oplevelse for os. Det var stille vejr, så det var muligt at sejle tæt på indlandsisen. Han fortalte at det ikke var så tit at man kunne sejle tæt på isen, da der var fare for at isen kælvede (isbjerge knækkede af indlandsisen) og lavede nogle store bølger, som kunne være farlige. Men da vejret var stille kunne det lade sig gøre. Efter de 3 dage skulle vi flyve til Danmark, vi var 4 som skulle hjem.

Der var nogenlunde godt vejr i Jakobshavn, men der var ikke noget fly. Det fly vi skulle med var i Nuuk, det kunne ikke lette på grund af snestorm. Vi fik besked på at der muligvis kom en helikopter som et mineselskab havde chartret hvor der var nogle ekstra pladser.

Da helikopteren kom, blev dem der kunne komme med råbt op ved navn. Kun 2 af os kom med hvor jeg var den ene, det kunne være fordi at ham der styrede lufthavnen var fra Hirtshals og jeg kendte ham. Men jeg var heldig og glad for at komme videre.

Vi kommer til Sønderstrømfjord og videre til Danmark. De andre kommer 2 dage senere. Jeg er senere på Grønland, 1985 – 1987- 1988 og 1993.

År 1985

Efterhånden går det godt med at skaffe arbejde vi har en rigtig god periode. Vi producere mange trawlspil og tromler.

Vi får en stor ordrer på levering af 25 tons snurperspil, ankerspil, tromler og hydraulisk pumpestation, de skal leveres til 2 nybygninger som skal til Norge.

Det er en stor ordrer som jeg får gennem en konsulent som tegner skibe og som havde startet sit eget firma i Hirtshals, han hedder Dennis Kastrup og ham kommer jeg til at kende meget godt. Jer rejser senere til Norge for opstart og afprøvning det ene af anlæggene.

Netsondespil

Vi var begyndt at lave nogle hydrauliske netsondespil. Det var et nyt system som mange fiskere fik installeret ombord, med det nye system kunne de se hvor meget fisk der var i trawlen.

Spillet bestod af en tromle, hvor man spolede et kabel op på. Vi havde udviklede system sammen med Hirtshals skibselektronik. Det firma havde vi en del samarbejde med i forvejen.

Vi havde efterhånden standardiseret spillet, så vi kunne levere et spil på kort tid, hvis kunden ønskede det. Et anlæg kostede fra 50.000 – til 150.000 kr.

Jeg solgte bla. 3 netsondespil som skulle leveres og monteres på 3 nybygninger i Jugoslavien.

Jeg rejste selv der ned for at montere og afprøve spillene sammen med:

Kim fra Skibselektronik. Gunnar fra Dan trawl det var ham som havde kontakterne i Jugoslavien. En Svensk fisker som hed Pelle. Vi skulle møde en Italiens Mægler i Jugoslavien.

Vi fløj derned og landede i en stor by som hed ZADAR, der blev vi mødt af den Italienske mægler og en repræsentant fra fiskeri firmaet. Der blev vi kørt til en ø hvor to af nybygningerne lå. Vi blev indlogeret på det eneste hotel i byen.

Da vi kom ombord på skibene gik vi i gang med at montere spillene. Det var Kim og mig som skulle montere dem, det var ikke så vanskelig vi var godt forberedte hjemme fra. Det var et sted hvor man slet ikke kunne skaffe nogle dele hvis vi kom til at mangle noget.

Efter at vi havde monteret dem skulle vi med ud at fiske for at få dem prøvet af, og samtidig vise besætningen hvordan at de virkede.

Det var noget nyt for de Jugoslaviske fiskere, men de viste ikke megen interesse for spillene. De var iøvrig ikke særlig aktive hvad arbejde angik, men som de sagde de tjente det samme enten de fangede mange fisk eller ingen. De havde en fast løn om måneden.

Det var ret spændende, vi skulle ud at fiske om dagen for at afprøve trawlen som Gunnar havde leveret, vores spil og Kims elektronik. Pelle var med for at vise dem hvordan man fiskede med sådan en trawl.

Det var noget af en opgave at vise dem hvordan de skulle bruge det nye udstyr.

Vi sejlede i nogle dage for at få afprøvet anlæggene. Om aftenen boede vi på et meget primitivt hotel. Vi spiste på fiskefabrikken nogle gange.

Der kunne man godt se at der var stor klasse forskel på folk i Jugoslavien. Det bord vi sad ved var der dug på og vi fik hver sit glas at drikke af. Arbejderne på fabrikken havde fælles kande og fade til at drikke og spise af, så der var stor forskel.

Jeg rejste hjem efter 7 dage, jeg havde ikke mere jeg kunne lave så tiden var lang. Da jeg skulle hjem kom der en i en lille Yugu bil og han kørte stærkt, jeg var noget nervøs. Vi kommer til lufthavnen hvor jeg skulle vente i 8 timer før jeg kunne komme med en flyver.

Det var lang tid at vente, der var vagter overalt, de gik og kontrollerede alle folk, så da jeg endelig fik øje på en SAS stewardesse og snakkede dansk med hinde blev jeg noget lette. De andre kom hjem efter 10 dage.

De største netsondespil vi lavede kom ombord på 2 store trawlere fra Hirtshals. De skulle op i Barentshavet og fiske blåhvillinger. Det blev nogle store netsondespil, det var nødvendig for at man kunne hive kablet op fra de store vanddybder.

Da vi havde installeret spillene, skulle de afprøve under fiskeri uden for Hirtshals. Kaj tog med den ene båd som hed Marianne Boel. Jeg tog med den anden som hed Olga Boel.

Det var lidt spændende, jeg var ikke ret god til havet, jeg blev som regel søsyg. Men den tur gik nogenlunde, det var som sædvanlig dårlig vejr, men vi sejlede ud og satte trawlen, vi skulle slæbe flyde trawl. Efter at vi havde slæbt i en time, skulle vi hive trawlen ind, vores spil virkede tilsyneladende godt.

Men efter et stykke tid kaldte Kaj fra den anden båd at han ikke kunne få spillet til at virke mere.

Vi hev trawlen ind og begyndte at sejle til havnen, jeg snakkede med Kaj over radioen og vi blev enige om hvis jeg kunne komme over på hans båd, så ville vi prøve at få spillet til at virke.

Jeg spurte skipperen om det var muligt at sætte mig over på den anden båd. Han mente at det kunne han godt selv om vejret var dårligt.

Mærkeligt nok var jeg ikke søsyg.

Jeg gik hen agter på båden og når han sejlede tæt på den anden båd skulle jeg strække armene i vejret og gribe den wire som var strakt mellem daviderne.

Det lykkedes men det var ikke noget jeg gjorde mere. Vi arbejde med spillet og fik det til at virke.

Vores arbejde på Svenske både var efterhånden blevet til en hel del. Jeg fik mange bekendte over i Sverige.

Der var især en som hed Stùre Larsson, han handlede meget med fiskerbåde, Samtidig med at han var fisker, ham havde vi lavet meget arbejde for i mange år.

Han skulle til at bygge en ny stor stålkutter i Sverige, den skulle bygges på det store Gòtaværftet i Göteborg. Han ville gerne købe hydraulik udrustningen hos os. Vi skrev kontrakt med værftet, om levering af alt udrustningen som skulle leveres i Gòteborg.

Det blev til en stor ordre, den var på ca. 3,5 mill. Dkr. Det var en ordre der blev snakket meget om bland fiskere og alle var meget spændte på hvordan det ville gå.

Jeg skulle selv tegne alle spillene og tromlerne Det gjorde jeg i samråd med Stùre Larsson, det var vigtigt at få alle dimensioner på komponenterne til at passe til den nye båd. Det blev en stor opgave for mig, jeg skulle tegne og beregne alle delene og samtidig udtænke selve anlægget rent hydraulisk.

Vi havde et godt samarbejde med SC Sørensen i Hjørring, hvor vi købte alt vores hydraulik komponenter, vi var deres største kunde på det tidspunkt. Det var Bent Larsen og Palle Lundberg der hjalp med at lave diagrammer af hydrauliksystemet.

Det blev besluttet at hydraulik systemet skule bygges på en stor hydraulisk systemblok som P. Jùrgensen skulle tegne og fabriker, alle hydraulik pumperne skulle køre fra et centralgear på forkanten af hovedmotoren, som var et Hyteck gear som kom fra Norge.

Da hele systemet var planlagt skulle vi i gang med at producere alle delene. Det var et stort arbejde og vi var samtidig presset med andre store job. Der blev afholdt mange møder med nogle chefer fra Værftet i Sverige, aftalen med værftet var at de skulle lave alle hydraulik rørene til alle komponenterne. Det var et stort job og lave rør forbindelserne de fleste rør skulle laves i 50mm rør, men det klarede de godt.

Jeg tog til Norge på en fabrik sammen med Bent og Palle for leverancen af alle hydraulikventilerne til styring af Hydraulik anlægget.

Systemet skulle styres el/hydraulisk som skulle leveres af Hydranor i Kongsberg, firmaet i Norge produkserede hydraulik ventiler til fiskerflåden og var meget velegnet til brug på fiskerbåde. Vi havde i forvejen et godt samarbejde med fabrikken i Norge som jeg havde besøgt fabrikken flere gange gennem årene.

Hjemme i Hirtshals producere vi alle delene færdige og gør anlægget klar til montering i Sverige.

Aftalen vedr. installationen var at vi skulle montere ventiler og pumper på værftet i Sverige.

Inden vores leveringstid i Sverige skulle der afholdes en fiskeri udstilling på Ökerö i Sverige, det var ikke ret langt fra værftet, så vi fik den ide at udstille alle delene på fiskeriudstillingen. Det blev arrangeret og det var noget der vakte opsigt med sådan et stort anlæg.

Udstilling på Öckerö

Efter udstillingen, som varede i en uge, blev anlægget transporteret til værftet.

Værftet gik i gang med at montere alle Spillene og montere alle hydraulik rørene til komponenterne.

Vi sendte senere vores monterings container derover sammen med vores montører for at færdiggøre anlægget. Opstart og afprøvning af anlægget skulle foregå på værftet i Sverige.

Det var et stort arbejde at færdiggøre anlægget, jeg tror at vi var 4 mand derovre i 14 dage.

Styringsblokken som var leveret af P Jürgensen blev monteret i ror rummet ude agter og der blev trukket 50 mm hydraulik rør rundt på skibet til alle spil og nettromler på dækket.

Selve opstarten som jeg var med til, var meget spændende, det var det største og mest avanceret anlæg vi havde lavet i firmaet. Opstarten forløb godt og da båden var færdig sejlede den til Skagen, for at få fiske grejer ombord.

Efter turen til Skagen skulle båden på prøvefiskeri som skulle foregå i Østersøen. Det var der båden skulle på fiskeri for første gang og hvor de fiskede om vinteren.

Vi havde en montør som sejlede med ombord til afprøvning. Det gik nogenlunde, men der opstod et problem med den el-hydrauliske styring.

Det viste sig at være et stort problem, vores montør blev ombord i 14 dage, uden at problemet blev løst. Han tog hjem og vi måtte sende en ny af sted for at løse problemet.

Jeg tog til Karlskrona i Sverige flere gange hvor båden fiskede fra, for at tale med Stùre og se hvad vi kunne gøre.

Da det var et styrings problem, måtte jeg tilkalde folk fra Hydranor i Norge. De mente at det var de store styrings ventiler på hydraulik blokken som ikke kunne styres godt nok. De anbefalet at de skulle lave nogle hydrauliske blokke til at montere under de store ventiler. De blev fabrikeret og monteret i Karlskrona af deres egne montør. Men det hjalp ikke.

Så var gode råd dyre. Hos Skandinavien Fønix som firmaet hed den gang og som var under SC Sørensen, havde tegnet diagrammet der kunne man heller ikke se hvad der var galt. De havde to ansat som havde været ved jysk teknologis institut i Århus, de kunne heller ikke løse problemet.

Der gik nok ca. et halvt år med mange diskussioner og utilfredshed fra Stùre.

Skandinavien Fønix havde en mand som var sælger og meget klog på hydraulik, han hed Skyum, han fandt ud af at der skulle indskydes en lille ¼ ” nåleventil i systemet så ville det køre perfekt. Det blev gjort og alle problemer var løst.

Senere solgte Stùre båden til Skotland og hvor den fisker fra.

1989 blev der afholdt en fiskeri udstilling i København i Bella Centeret hvor Hans Svendsens Skibsbyggeri deltog.

Jeg skulle være der over i den uge hvor den blev afholdt, det blev en travl uge med mange besøgende og gamle kunder som kom på besøg. Der kom en del Grønlænder som jeg kendte og som jeg fik en god snak med og fik lidt ordre af.

Der kom en hel del af vores svenske kunder som jeg fik snakket med. Skipperen fra Helen Basse fik jeg en snak med om hvordan det gik med det vi havde lavet ombord. Om aftenen inviterede han os med ud at spise sammen med vores koner, min kone var kommet der over 2 dage efter at jeg var kommet, vi havde en hyggelig aften. Jeg havde solgt en 610 HK Cummins motor til HG 43 ” Karoline Christensen” og som vi skulle til at montere lidt senere.

Samtidig havde jeg solgt en Catepiller motor på 1250 HK til HG 270 ”Tisteløn” Den skulle monteres fra december 1989 og være færdig april 1990. Så der var gang i motorsalget. Jeg solgte også et P Jùrgensen gear til GG 149 ”Kenya”. Det gik godt på denne fiskeri udstilling og vi tog hjem efter en travl uge.

Ingeniør P Jürgensen havde jeg meget samarbejde med gennem mange år det startede i 1980 og frem til ca. 1998. Han var noget af en opfinder og var samtidig en meget dygtig ingeniør. Han havde mange spændende opgaver som vi lavede sammen.

Han havde fået en ordre på et system til at nedbryde gamle olietanke med. Opgaven bestod af at man skulle nedtage olietanke over i København på noget der blev kaldt Prøvestenen. Den første tank målte 80 meter i diameter og var ca.20 meter høj, vægten var ca. 1000 tons.

Det system som man havde, var meget besværligt og meget mandskabs krævende. Tanken som skulle tages ned begyndte man at taget ned nedefra, man skar tankbunden fri af bunden, så skulle tanken løftes nogle få cm fra fundamentet.

Når tanken var løftet på nogle tandstænger som blev svejst indvendig i tanken, skulle der skæres 2 meter fri af det nedre af tanken. Pladerne som var 15 mm stålplader, blev skåret ud ca. 2×2 meter, de blev senere solgt og brugt som køreplader rundt om i landet.

Det nye system, som P Jùrgensen havde opfundet bestod af bla. 25 stk. hydraulik cylinder, 1 stk. hydraulisk pumpestation og en masse hydraulik slanger og diverse dele. Det var Hydraulik cylinder som havde en slaglængde på 2000 mm og en stempelstang på 100 mm.

P Jürgensen system gik ud på at når tanken var skåret fri af fundamentet, skulle man skære et trekantet hul ca. 2 meter fra bunden for hver cylinder, så satte man de 25 cylinder rund indvendig i tanken. Cylinderne blev monteret ud for hver hul som var skåret i tank siden, derefter blev der drevet en kile i topbeslaget af cylinderen.

Cylinderne blev forbundet med hydraulik slanger til en fælles hydraulikstation, som var placeret inden midt i tanken. Efter at vi havde lavet udstyret tog jeg med Jürgensen til København. Der skulle vi afprøve anlægget på en 80 x 20 meter tank. Da jeg kom derover var anlægget monteret i tanken, det var imponerende at stå inde i så stor en gammel olietank.

Det hele var klart og Jürgensen stod ved pumpestationen inde i tanken. Han stod med et håndtag og styrede alle cylinderne og løftede hele tanken som vejede ca. 1000 tons. Da den var løftet et par cm. Væltede man pladerne som var skåret fri og tanken hang på alle cylinderne. Så blev tanken sænket med det ene håndtag som han sagde det var en skivebremse fra en Citroen der blev brugt til nedfiringen.

Efter at havde firet tanken. ned begyndte man på samme måde med de næste 2 meter.

Det var et system, det firma som stod for nedtagning af tanke, kunne bruge. De havde ordre på at nedtage ca. 50 tanke rundt om i Danmark.

Fremtiden for Hans Svendsens skibsbyggeri begynder at se dårlig ud. Omsætningen falder på skibsbyggeriet. De Svenske fiskere var kommet i krise og det samme var de danske fiskere. På skibsbyggeriet med Hans Svendsen som ejer og direktør, bliver der spekuleret meget på hvad der skal gøres.

På mandskabssiden i firmaet skete fyringer, det var mest skibstømmer og malere, ikke så meget i smedjen vi havde stadig mange ordre. Hans Svendsen søn Ole var uddannet som skibstømmer og læst på Helsingør skibsingeniør skole. Det var planen at han skal hjem og forsøge at rette op på situationen.

Jeg havde været ansat i firmaet i næsten 25 år og skulle til at holde 25 års jubilæum.

Men det skulle jeg ikke opleve. Jeg bliver afskedet den 1 april 1990, med 3 måneders opsigelse. Efter at jeg var blevet afskedet var det ikke særligt spændene at være på arbejde.

Jeg var blevet tilbudt et lignende arbejde ved et nystartet firma i Hirtshals.

Den 1. juni 1990 starter jeg i det nye firma, Vestkajens Maskinværksted, som Værkfører.

Inden at jeg rejser fra Hans Svendsens Skibsbyggeri skaffer jeg ordre for ca. 5,7 mill. Kroner, det er bla. Ombygning af Johannes Hejlesen som er en af skibsbyggeriet nybygninger og som var den første fiskekutter der fik installeret den første Cummins motor i Danmark 1961.

År 1990

Det var noget af en omvæltning for mig at skulle starte i et nyt firma. Firmaet ejes af 3 personer som alle har været ansat ved OC igennem mange år. Jeg får mit eget kontor og skal stå hovedsalig for hydraulik i firmaet, det var noget firmaet ikke havde noget kendskab til.

Det nye firma beskæftiger sig med alt inden for reparationer på fiskekutter og alle typer skibe.

Noget af det første jeg kommer til var at køre til Polen hvor jeg skule se på en coaster der var blevet påsejlet og hele stævnen var blevet beskadiget. På fordækket stod der et ankerspil, min opgave var at vurdere hvad det ville koste at reparere spillet.

Jeg kørte fra Hirtshals kl. 04.00 om morgenen i snestorm, jeg skulle møde en forsikrings mand i Hamborg. Jeg nåede til Hamborg kl. 12.00 og møder manden som hed Ole Samuelsen som er nordmand og bor i Hamburg.

Vi kører videre i hans Mercedes til Stcetin i Polen. Det gå stærkt vi kører ca. 200 km i timen, han har meget travlt fordi at han skal være hjemme i Hamburg igen kl. 21.00 samme aften. Vi kommer ombord på skibet og besigtiger skaden og kører straks tilbage til Hamburg.

Vi når tilbage til tiden og jeg kører mod Danmark. Men efter et stykke tid kan jeg mærke at det er tid til at hvile. Jeg finder en kro og der overnatter jeg. Næste morgen kan jeg fortsætte hjemover.

Jeg kommer godt hjem, jeg laver en pris på reparationen og vi får ordre på at reparere spillet.

Jeg kommer godt i gang med mit nye arbejde, jeg har stadig kontakt med de samme leverandører og kunderne som fik lavet deres reparationer ved Hans Svendsens skibsbyggeri. De begynder at henvende sig og begynder at får deres arbejde lavet ved Vestkajens Maskinværksted.

Efter at jeg var rejste fra mit gamle firma i 1990 begyndte jeg at skabe en kundekreds i det nye firma det gik godt og der kom mange nye kunder som jeg kendte fra mit gamle arbejde.

I 1992 gik Hans Svendsen konkurs med sit firma, det var en skam og synd for ham, det var hans livsværk som der forsvandt.

Vi var begyndt at lave hydrauliske spil og tromler og begyndte så småt at opbygge en hydraulik afdeling sammen med at vi produkserede spil og nettromle. Der kommer min viden ind samtidig med at der blev ansat nogle af de medarbejder som var ansat ved Hans Svendsen.

Firmaet havde forhandling af Alpha diesel og Cattepilar motorer, senere får firmaet forhandling af Cummins motor som jeg kendte meget til.

Jens Holst som var min direktør havde fået en kontakt med Lilleheden Limtræ A/S. i Hirtshals vedr. reparations arbejde af forskellige art på fabrikken.

Det er en stor fabrik som laver limtræs buer og bjælker. Jeg kommer til at kende de forskellige personer som har med reparationer og ledelse af fabrikken at gøre.

Det var lidt anderledes for midt vedkommende, men det går godt. Det resulterer i at vi får rigtigt meget arbejde på fabrikken, så de næste mange år, helt frem til 2003, har jeg min daglige gang på fabrikken og skaffer meget arbejde til firmaet.

Den første store opgave jeg bliver sat på, er at lave nogle maskiner hvor at bjælkerne kan transporteres rundt i fabrikken på. Det var oprindelig et firma i Sindal som hed ”Hytek” som havde fået opgaven.

De kunne ikke magte opgaven, det var for stort et arbejde for dem. Vi blev enige om at dele arbejdet imellem os.

Jeg måtte i gang med at lave tegninger og styklister for at vi kunne fabrikere alle båndene hjemme på værkstedet. Men det gik godt, vi fik dem lavet og malet. Selve monteringen på fabrikken blev et større arbejde og skulle foregå i samråd med ledelsen på fabrikken.

Fabrikken havde ansat en tidligere driftsleder som hed Niels, det blev ham som jeg skulle arbejde igennem. Vi havde mange folk til at opstille alle delene på fabrikken, så der var meget at der skulle holes styr på. Fabrikken skulle samtidig køre der normale produktion, så det blev lidt af en balancekunst at få det til at fungere men det gik godt og vi kom godt i gang med at arbejde på Lilleheden.

Der gik et par år med en hel del reparations arbejde på fabrikken, som var et godt supplement til arbejdet på havnen.

Arbejdet på havnen skulle også passes.

Det næste store arbejde på Lilleheden var at udtænke en maskine som kunne stable lamellerne oven på hinanden efter der var kommet lim på. Det foregik manuelt på en stabler og en mand som sørgede for at de kom til at ligge oven på hinanden. Maskinen skulle være fuldautomatisk sådan at der ikke skulle stå en mand og stable, men foregik via en computer. Det blev noget af en opgave, men jeg snakker med P. Jùrgensen og han udtænker og tegner en maskine som kan det de forlanger.

Jeg laver tilbud på maskinen sammen med Jens Holst på 760.000,-kr og vi får ordren. Det var noget af en opgave at producere en sådan maskine som var 24 meter lang. Men det går meget godt den bliver lavet på et tidspunkt hvor vi ikke havde så meget at lave på havnen. Vi kunne lave den i 4 dele og samle den oppe på fabrikken. Selve monteringen var et stort arbejde og jeg vil tro at jeg havde 6 mand til monteringen. Vi bliver færdige til den aftalte tid og den fungere tilfredsstillende.

År 1995

Der bliver besluttet på Lilleheden at man vil udvide den nordlige hal og indkøbe et nyt system til at bearbejde lamellerne på. Imellem tiden har man købt en ovn (Højfrekvensen)for at tørre og presse bjælkerne klar til videre behandling.

En af formændene som hedder Michael spurte om vi kunne lave et stativ til det nye anlæg som de havde købt i Sverige. Det starter vi på og det viser sig at det var et meget stort anlæg de havde købt og at jeg bliver involveret i hele ombygningen. Det firma som skulle lave anlægget i Sverige kunne ikke klare at lave anlægget uden noget hjælp. Vi bliver spurt om vi kunne stille med folk til at hjælpe med at producere og opstille anlægget. Firmaet i Sverige lavede alle tegningerne, ud fra dem skulle vi fremstille alle maskinerne.

Vi kommer til at lave rigtig meget arbejde vedr. det nye anlæg jeg vil tro at vi havde ca. fra 8 – 12 mand i et halvt år, så det var et godt arbejde. Senere kommer vi til at omforandre mange af maskinerne og delene fordi det ikke virker efter hensigten. Den maskine som skulle sammenpresse lamellerne efter at der var påført lim, voldte mange problemer.

De to presser kørte med nogle gummibånd, de kunne ikke holde og sprang hele tiden. Jeg forsøgte at finde nogle bedre typer som også lykkedes, men de var ikke gode nok, i den periode hvor fabrikken kørte rigtig meget igennem vil jeg tro der blev købt bånd for ca. 500.000,kr. Men produktionen skal køre videre og vi arbejder meget oppe på Lilleheden for at hjælpe dem. Jeg var meget på Lilleheden som jeg havde et godt samarbejde med.

2000 nedbrænder hele produktions linjen fra lamel bearbejdningen til lager hallen. Alt nedbrænder. Limtræ Lilleheden beslutter at der skal opbygges en hel ny produktions hal med nye maskiner og en ny produktions linje. Problemet med genopbygningen er at der ikke findes nogen tegninger omkring det gamle anlæg. Vestkajens Maskinværksted havde lavet meget på det nedbrændet anlæg, så vi havde mange skitser og billeder af anlægget. Vi bliver spurt om vi kan klare opgaven med genopbygningen.

Vestkajens Maskinværksted får arbejdet med at udtænke, tegne og fremstille alle de nye maskiner sammen med Lilleheden. Det bliver et kæmpe arbejde, Tonny og jeg selv kommer til at lede arbejdet. Tonny som er en af mine gamle lærlinge fra Hans Svendsens tid er Værkfører og senere ejer af Vestkajens Maskinværksted, er dygtig til at tegne og beregne, han står for det meste af tegnings arbejde.

Der skulle indkøbes en ny højfrekvens ovn, som blev fremstilles i Sverige ved det firma som vi tidligere har samarbejdet med vedr. lamel anlægget. Firmaet i Sverige skal samtidig tegne en ny fuldautomatisk stabler til lamellerne, det er en maskine der stabler lamellerne som bliver styret af en computer, denne stabler skal monteres før højfrekvens ovnen. Det er en stor maskine, med mange dele, den maskine vælger vi at produksere sammen med et andet firma. Firmaet produksere alle hoved delene, og vi montere maskinen på fabrikken.

Det bliver en travl periode i firmaet med genopbygge fabrikken. Jeg vil tro at Vestkajens Maskinværksted har 15 mand i gang med fremstilling og montering i ca. ½ år, samtidig er der en lang indkørings periode.

Den første afdeling hvor lamellerne kommer ind i fabrikken brændte ikke, Det var der vi havde monteret mange maskiner og fræsning samt påføring af lim foregik. Det skulle ombygges og tilpasses den nye fabriks afdeling. Det blev et kæmpe arbejde, men samtidig spændende job.

Limtræ Lilleheden var godt tilfreds med vores arbejde og vi fik megen ros for arbejdet vi havde udført, samtidig blev vi færdige til den aftalte tid.Efter at arbejdet var færdig og fabrikken køre, er jeg oppe på fabrikken flere gange om dagen, der var jo andre ting der skulle vedligeholdes og fornyes løbende.

Men jeg arbejder stadigvæk på havnen, bla. Hjælper jeg med at tage skibe på land og jeg kører en hel del med vores mobilkran. Men kontor arbejde og kunde besøg laver jeg stadig.

Oppe på Lilleheden volder det gamle fingerskarrings anlæg mange problemer, De spørger om vi kan bygge en ny skarrings maskine og hvad den evt. vil koste.

Jeg flyver med nogle folk fra Lilleheden til Østrig for at se en sådan maskine som står på en ny fabrik.

Efter at vi er kommet hjem prøver jeg sammen med Tonny at lave en pris, på det tidspunkt havde Tonny købt Vestkajens Maskinværksted Vi laver en pris på ca. 3,5 mill. Kr.

Lilleheden køber maskinen i Tyskland det er der den bliver produceres, ikke fordi at vores pris er helt forkert, men de har haft en lignende maskine som har fungeret godt.

Vestkajens Maskinværksted kommer til at hjælpe med montering af den nye maskine.

Jeg beslutter at gå på efterløn marts 2006.

Som afslutning på min fortælling om mit arbejde på Hirtshals havn, kan jeg kun sige at det har været spændende 51 år.

Når jeg tænker tilbage på min start ved Hans Svendsens Skibsbyggeri, hvor jeg ikke vidste hvordan et skib var bygget.

Vi kunne jo ikke spørge nogen om hvordan vi skulle lave de forskellige ting men måtte selv opfinde de dele som skulle bruges på en fiskekutter.

Men ikke mindst hydraulikken som helt ukendt dengang, var spændende at være med til at indføre på fiskerbåde. Men samtidig med mange problemer, søvnløse nætter og familien gik det jo mange gange ud over når man var på arbejde i stedet for at være hjemme, så har det været en spændende tid (51 år) i mit liv på Hirtshals havn.

År 2008

Nu er jeg blevet pensionist og skulle nyde mit otium, det forsøgte jeg også, men en dag jeg cyklede en havnerunde, mødte jeg Anders Jensen fra Marineshaft. Ham og Knud Andersen havde startet i 2004 et nyt firma, (MarineShaft).

Da han hørte at jeg var blevet pensionist spurgte han om jeg kunne tænke mig at komme ned til MarineShaft at arbejde.

Det lød interessant, og jeg spurte hvad jeg skulle lave og hvad de kunne bruge mig til.

”Jo” – sagde Anders – ”efter så mange år på havnen og den erfaring jeg havde var der mange ting jeg kunne hjælpe med”.

Så det endte med at jeg startede ved Marineshaft i 2008.

Det var ikke så populært på hjemmefronten, Jane var lige stoppet på havnekontoret efter 33 år, men hun sagde ok hvis jeg ikke skulle være fuldtid.

Jeg var ved Marineshaft til 2016.

Det var nogle spændende år. Det er jo en fantastik virksomhed, så det har jeg været glad for at være med til.

Nu er jeg tilknyttet Bindslev mekaniske værksted ude i det vi kalder museet i Marineshaft.

Så der er stadig brug for en pensionist.